USA godkender Pfizers coronapille: Det er et enormt skridt

Særligt sårbare personer på 12 år eller mere kan nu behandles mod coronasygdom med en særlig pille i USA.

USA har onsdag godkendt en særlig pillebehandling mod coronasygdom og dermed taget et potentielt afgørende skridt i kampen mod pandemien.

Sådan lyder det fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA.

Pillebehandlingen er udviklet af medicinselskabet Pfizer, der også har været med til at udvikle en coronavaccine sammen med BioNTech.

Den er godkendt til brug hos særligt sårbare personer på 12 år eller mere.

- Med dagens godkendelse introducerer vi den første behandling mod covid-19 i form af en pille, der tages oralt. Det er et enormt skridt i kampen mod den her globale pandemi, siger Patrizia Cavazzoni, forsker ved FDA.

Behandlingen består af i alt to piller under navnet Paxlovid.

De skal tages cirka hver 12. time i fem døgn. Behandlingen skal sættes i gang så hurtigt som muligt efter konstateret smitte.

I et studie blandt 2200 personer har behandlingen vist sig at nedbringe risikoen for indlæggelse og dødsfald hos sårbare med 88 procent.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.