EMNER

USA kræver klart svar fra Israel

- Vi venter stadig på respons fra den israelske regering, lyder det fra Washington

WASHINGTON:Det amerikanske udenrigsministerium siger, at det fortsat venter på en "formel" israelsk respons på USA's bekymringer over planerne om 1600 nye jødiske boliger i Østjerusalem. Udenrigsministeriet ønsker ikke at kommentere udtalelser fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Tidligere mandag antydede han, at udvidelsen af de jødiske bosættelser i Østjerusalem. Netanyahu synes uanfægtet af, at den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, i en telefonsamtale med ham i sidste uge kraftigt tog afstand fra planerne. - Da hun fremlagde, hvad hun fandt de passende skridt ville være over for premierministeren, bad hun om en respons fra den israelske regering. Vi venter på denne respons, Det siger Philip Crowley, talsmand for det amerikanske udenrigsministerium. På et spørgsmål om, hvordan USA stiller sig til Netanyahus udtalelser tidligere mandag, svarer Crowley: - Vi har bedt om en formel respons fra den israelske regering, og når vi får den respons, vil vi reagere på den. Crowley antyder, at USA's særlige mellemøstudsending, tidligere senator George Mitchell, måske vil revurdere sine planer om at rejse til Mellemøsten i denne uge, som følge af udviklingen omkring bosættelserne. - Dette er en flydende situation. I øjeblikket er han i USA, påpeger Crowley. Clinton og Mitchell ventes torsdag til Moskva, hvor Mellemøstkvartetten bestående af USA, Rusland, EU og FN skal have samtaler om den kuldsejlede fredsproces./ritzau/AFP