USA modsætter sig ikke udvidelse af ISAF

USA 6. september 2002 08:00

WASHINGTON: USA vil "ikke modsætte" sig en udvidelse af den internationale sikkerhedsstyrke i Kabul, ISAF, så styrken også vil få mandat til at bevæge sig uden for hovedstaden. - Vi modsætter os ikke en udvidelse af ISAF, sagde den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz på et pressemøde i går, hvor han samtidig opfordrede det internationale samfund til at indtage en større rolle i styrken. - Vi tager vel imod og støtter disse udviklinger og opfordrer det internationale samfund til at yde det nødvendige lederskab og de nødvendige ressourcer til, at det kan lade sig gøre, sagde Wolfowitz. Dog understregede den amerikanske viceforsvarsminister, at "den højeste prioritet er at sikre den nuværende mission". /ritzau/AFP

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...