Golf

USA øger forspringet til Europa

De amerikanske Ryder Cup-værter fører 8-4

Rory McIlroy og Graeme McDowell fik stryg i deres foursome. Foto: REUTERS/Mike Blake

Rory McIlroy og Graeme McDowell fik stryg i deres foursome. Foto: REUTERS/Mike Blake

CHICAGO:USA fortsætter med at dominere Ryder Cup, hvor Europa nu er bagud med 4-8 i den prestigefyldte golfdyst.

Det vil kræve lidt af et comeback, hvis det skal lykkes Rory McIlroy og de europæiske spillere at forsvare titlen.
Da spillerne lørdag morgen lokal tid genoptog kampen i Medinah Country Club i Illinois, var Europa bagud 3-5.
Det blev dog hurtigt værre for Europa, da USA havde overtaget i alle fire foursomes, hvor to europæiske spillere dyster mod to amerikanere i hver.
Phil Mickelson og Keegan Bradley var aldeles suveræne over for briterne Lee Westwood og Luke Donald. Mickelson og Bradley præsterede hele syv birdier på de 12 første huller og med et forspring på syv slag, vandt de den duel og bragte USA på 6-3.
Lidt senere lykkedes det Europa at reducere til 4-6, da Justin Rose og Ian Poulter slog Bubba Watson og Webb Simpson.
Efterfølgende øgede Jason Dufner og Zach Johnson for USA med en sejr over Sergio Garcia og Nicolas Colsaerts.
I den sidste duel i foursome-afdelingen var Rory McIlroy i aktion for Europa sammen med Graeme McDowell. Men den nordirske verdensetter og hans makker tabte til amerikanerne Jim Furyk og Brandt Snedeker.
Senere lørdag skal golfspillerne atter på banen i Illinois, når der skal spilles fire fourballs.
/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst