Udland

USA og Rusland er klar til at forhandle om Syrien

Militære samtaler med Rusland om krigen i Syrien vil forhåbentlig begynde inden længe, siger John Kerry.

USA og Rusland melder begge klar til snarlige militære forhandlinger om Syrien, siger den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, og en talsperson for hans russiske kollega, Sergej Lavrov.

- Præsident Obama mener, at samtaler på militært niveau vil være et vigtigt næste skridt. Forhåbentlig vil sådanne samtaler finde sted meget snart og være med til at definere nogle af de forskellige muligheder, vi har, når vi overvejer de næste skridt i Syrien, siger Kerry.

- Vort fokus er fortsat på at ødelægge Islamisk Stat samt på en politisk løsning for Syrien. Vi mener ikke, at det er muligt, så længe præsident Bashar al-Assad er ved magten. Vi vil se på mulighederne for at nå til enighed, siger Kerry under et besøg i London.

I Moskva siger en talskvinde for det russiske udenrigsministerium, at Rusland er klar til at drøfte situationen i Syrien med USA.

- Vi har aldrig afvist dialog med USA, siger ministeriets talskvinde, Maria Sakharova.

- Vi er åbne for det på alle områder, hvor vi har fælles interesser, herunder Syrien, siger hun.

Pentagon oplyser, at den amerikanske forsvarsminister, Ashton Carter, talte med sin russiske kollega fredag.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste