USA-professor ny Mindwork- ambassadør

Lars Mathiassen koblet på netværk

USA 12. september 2002 08:00

AALBORG: Lars Mathiassen, tidligere professor i datalogi ved Aalborg Universitet, er blevet udnævnt til ambassadør for den nordjyske IKT paraplyorganisation Mindwork. Lars Mathiassen er professor ved Institute for Electronic Commerse på Georgia State University i Atlanta samt direktør for et nyetableret center, der skal fungere som netværk mellem universitet og erhvervsliv. Ambassadørkorpset er en del af Mindworks markedsføringsstrategi. -Mindwork- ambassadørerne skal være spydspids for Nordjylland på strategisk vigtige steder, hvor de kan markedsføre Nordjylland og nordjyske kompetencer. Desuden skal de medvirke til at opbygge netværk på tværs af landegrænser, siger direktør for Mindwork John Robert Andersen. Baggrunden for udnævnelsen er de velfungerende netværk, som Lars Mathiassen har opbygget igennem sin tid på Aalborg Universitet, bl.a. Nouhauz, der er et forum for IT-fagfolk, -studerende og - forskere i Nordjylland. Lars Mathiassens nye status som ambassadør for Mindwork kommer næppe som nogen overraskelse for folk, der kender ham. Et par døgn inden sin afrejse sagde han til NORDJYSKE, at han ville satse på samarbejde på tværs af Atlanten. - Jeg håber, at det også kan blive til gavn for Nordjylland, at jeg rejser derover, fastslog han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...