EMNER

USA's hær løslader 180 fanger

BAGDAD: Amerikansk militær løslod torsdag omkring 180 fanger fra det berygtede Abu Ghraib-fængsel i Iraks hovedstad, Bagdad, oplyser en amerikansk-irakisk kommissionen, der står for løsladelse af fanger. - Omkring 180 fanger blev løsladt 30. september som følge af løsladelsespanelets overvejelser, hedder det i en erklæring fra kommissionen. Kommissionen har siden, den blev oprettet i august, gennemgået omkring 1800 fangesager, hvilket har ført til løsladelse i en tredjedel af tilfældene. Kommissionen består af seks irakiske embedsfolk og tre repræsentanter for den amerikanskledede militærkoalition i Irak. De sidstnævte har mulighed for at nedlægge veto mod løsladelser. /ritzau/AFP