USA's ny fattige allierede på Afrikas Horn

EMNER 17. januar 2003 01:00

Djibouti, søndag Af Hanne Sørine Sørensen, Ritzaus udsendte medarbejder "Leve Osama bin Laden". Ordene er skrevet med store typer tværs hen over en væg i Djibouti på Afrikas Horn, hvor USA har etableret en militærbase med 900 soldater som led i krigen mod terror. Om der er tale om drengestreger, eller om hensigten bag ordene er mere alvorlig, står hen i det uvisse. Men krigen mod terror, der ledes af verdens eneste tilbageværende supermagt, har holdt sit indtog i Djibouti - et af verdens fattigste lande. Sceneriet er absurd. Kun gløderne fra cigaretterne lyser op i mørket under træet, hvor otte djiboutiske betjente i mere eller mindre intakte uniformer, bevæbnet med lette håndvåben, holder vagt. De bevogter den smalle jordvej, der løber langs de høje mure af sandsække og pigtråd, der omkranser den amerikanske militærlejr Lemonier lige ved siden af Djiboutis internationale lufthavn. Få meter derfra i et vagttårn inde på lejrens område har en amerikansk soldat sat natkikkerten for øjnene, så han blandt andet kan følge med i, hvad der sker i mørket under træet. Om betjentene nu også holder uvedkommende væk. Han kan også rette kikkerten et stenkast længere væk og følge med i, hvad der foregår i de usle pap- og bølgeblikskure, hvor et par tusinde af de 75 procent af Djiboutis 600.000 indbyggere, der lever under fattigdomsgrænsen, lever og dør. Natkikkerten vil blandt andet afsløre de bål, hvorover maden tilberedes. Inde i lejren, hvor generatorer pumper kølig luft og lys ind i soldaternes telte, spiser og drikker soldaterne mad og drikkevarer, der i fly er transporteret hele den lange vej fra USA. Og hvis nogen skulle give sig af med at sammenligne værdien af Djiboutis bruttonationalprodukt med værdien af de militærfly, militærhelikoptere, pansrede mandskabsvogne, jeeps, våben, ammunition, generatorer og hvad, der ellers hører til i en lejr af denne størrelse, er det med fare for at udstille Djiboutis svaghed. For Djibouti er et land stort set uden naturressourcer. Kun en brøkdel af landet er dyrkbart og hovedparten af indbyggerne nomader. Hovedindtægterne kommer fra den i øjeblikket meget travle havn og servicesektorer som banker, forsikring og lufthavn samt eksport af salt. Stort set alle varer skal importeres udefra, så prisniveauet er et af de højeste i Afrika. Korruption og dårlig regeringsførelse betyder samtidig, at meget få af landets begrænsede ressourcer kommer befolkningen til gode. Så mens landets politiske elite og en lille gruppe magtfulde forretningsmænd kører rundt i de ukloakerede gader i deres firehjulstrukne biler og spiser dyre middage på fashionable franske restauranter, lever hovedparten af befolkningen i dyb armod. Næsten 50 procent af indbyggerne er arbejdsløse. Børnedødeligheden er rekordhøj. Hver gang 1000 børn fødes, dør 114, inden de er fyldt fem år. Hver gang 100.000 kvinder føder, dør 740 af dem i barselsseng. Gennemsnitslevealderen er på kun 50 år. Kun fem procent af befolkningen har adgang til rent vand. Alligevel er stemningen venlig og afslappet, men efter europæisk temperant noget tilbagelænet i landet, hvor hovedparten af indbyggerne er etniske somaliere, som bekender sig til islam. - Selv om Djibouti er et langt overvejende muslimsk land, så er det et tolerant samfund, hvor der er plads til andre religioner og kulturer. Men vi har inden for de seneste år oplevet, at islamisterne er blevet flere. Kvinderne dækker sig mere til, og flere mænd tillægger sig skæg, siger Danmarks konsul i Djibouti, Michel Izzo, der peger på væggen lige over for det danske konsulat i Djibouti, hvorpå nogen har skrevet: "Leve Osama bin Laden". /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...