Udland

USA'S senat skal stemme om våbenlov

Demokratisk leder usikker på, om han kan samle de 60 nødvendige stemmer.

USA'S senat skal stemme om våbenlov

Flertalslederen i det amerikanske senat, demokraten Harry Reid, har besluttet, at en omstridt ny våbenlov skal til en første afstemning torsdag.

Reid siger, at han er usikker på, om han kan samle de 60 stemmer, som er nødvendige for at undgå, at senatorer, der er imod lovpakken, modsætter sig proceduren.

Reid opfordrer republikanerne til at undlade at blokere debatten om den nye våbenlovgivning, som er et resultat af kraftige reaktioner på skolemassakren i december i Newtown, Connecticut, hvor 20 børn og seks voksne blev dræbt.

Præsident Barack Obamas lovforslag omfatter udvidet personkontrol af våbenkøbere, skærpede straffe for illegal våbenhandel og øget sikkerhedskontrol.

Adam Lanza, der begik skolemassakren i Newtown, havde et stort våbenarsenal gemt i sit hjem. Ved skolemassakren 14. december sidste år brugte Lanza en riffel og to pistoler.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.