Forsikringsvirksomhed

USA’s sundhedssystem

Paradoksalt nok bruger USA flere offentlige midler på sundhedsvæsenet end noget andet land, men kvaliteten ligger langt fra i top. En af forklaringerne er, at folk venter for længe med at gå til læge pga. omkostningen. Forenklet sagt er der tre typer sundhedsforsikringer i USA. Den offentlige, den private og medarbejderforsikringerne. Offentlige ordninger: Medicaid: Primært for personer, der tjener under et vist beløb, udregnet i forhold til den føderale fattigdomsgrænse. Medicare: Er primært for ældre over 65 og visse handicapgrupper. Desuden er der Tri-Care for medlemmer af forsvaret og National Guard, og S-CHIP som dækker børn, der ikke kvalificerer til Medicaid. Primært børn fra familier som tjener for meget til Medicaid, men ikke har råd til privat forsikring. Private ordninger: Meget dyr og ofte kompliceret pga. en mængde krav om tillægsforsikringer. Dertil kommer, at det kan være utroligt vanskeligt at skifte selskab, og har du allerede en sygdom, er det nærmest umuligt. Ud af den del af befolkningen, der tjener det tidobbelte af fattigdomsgrænsen, er det stadig kun halvdelen, der vælger en privat forsikring på grund af prisen. Over de sidste 6 år er præmiesummerne for private sundhedsforsikringer procentmæssigt steget 4 gange så meget som lønningerne. Medarbejderforsikring: De fleste af de forsikrede amerikanere har en medarbejderforsikring. Fordelen ved disse er, at arbejdsgiveren betaler en del af præmien, men den er stadig så dyr, at nogle medarbejdere ikke magter at betale. Desuden er antallet af arbejdsgivere, der tilbyder en forsikring, faldende: I 2000 var antallet 69%, i 2007 60%. Skulle man være så uheldig at miste sit job, ryger forsikringen også. 50% af de amerikanere, der hvert år går bankerot, gør det på grund af medicinal gæld. De har ofte mistet deres job på grund af sygdom og dermed deres forsikring - og pludselig skal de betale selv. Uforsikrede: Misbrugere, hjemløse og folk, der på anden vis står uden for det normale samfund kan benytte gratis klinikker, men de er få og tilbyder ofte kun primær behandling eller tandpleje - alt andet skal man stadig selv betale for. Kilde: Wikipedia og www.sundoghed.sdu.dk