Udland

USA's udenrigsminister på overraskelsesbesøg i Egypten

John Kerry er taget til Egypten for at møde præsident al-Sisi og diskutere landets politiske klima og Irak.

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, er søndag på lynvisit i Egypten, hvor han blandt andet skal mødes med landets nyindsatte præsident, Abdel Fattah al-Sisi.

På dagsordenen mellem de to politikere er blandt andet Irak-krisen og konfliktens indflydelse på olieforsyningen.

- Jeg forventer, at dette bliver et diskussionsemne, siger en embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium.

Kerrys besøg sker dagen efter, at en egyptisk domstol stadfæstede dødsdommen til 183 mennesker. Heriblandt lederen af Det Muslimske Broderskab, Mohamed Badie, og 182 tilhængere af broderskabet.

Derfor vil det politiske klima i det nordafrikanske land formentlig også blive vendt under det amerikanske besøg.

- Vi har seriøse bekymringer vedrørende det politiske klima, siger embedsmanden.

Kerry er på rundrejse i en række lande i Mellemøsten og Europa.

Det forventes, at han snart rejser til Irak efter præsident Baracks Obamas ønske.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst