USA sænker niveauet

USA 25. september 2002 08:00

} WASHINGTON: Den amerikanske regering sænkede tirsdag sin vurdering af risikoen for terrorangreb mod USA. Mens trusselsniveauet i dagene inden 11. september i år blev hævet til "højt", symboliseret med farven orange, er den nu nedjusteret til "øget", svarende til farven gul. En ledende amerikansk embedsmand, der ikke ønsker sit navn frem, siger, at USA's præsident, George W. Bush, besluttede at sænke trusselsniveauet under et møde tirsdag med bl.a. lederen af Ministeriet for Intern Sikkerhed, Tom Ridge. - Grundlaget for beslutningen er, at som følge af nogle af de anholdelser, vi har foretaget, indløbne efterretninger og det, at vi har passeret 11. september, er det passende af nedjustere niveauet, siger embedsmanden. I det amerikanske trusselsniveau-system symboliseres højeste alarmberedskab med rødt, efterfulgt af orange, gult, blåt og grønt. /ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...