Nasa udsætter storslået solmission

Problemer med en trykmåler betyder, at opsendelse af rumsonden "Parker Solar Probe" udsættes til søndag.

Nasa vil helt tæt på Solen. Den 91-årige amerikanske rumforsker Eugene Parker har lagt navn til sonden ”Parker Solar Probe”. Arkivfoto: Scott Olson, Ritzau Scanpix

Nasa vil helt tæt på Solen. Den 91-årige amerikanske rumforsker Eugene Parker har lagt navn til sonden ”Parker Solar Probe”. Arkivfoto: Scott Olson, Ritzau Scanpix

RUMFART:Rumnørder har ventet i spænding, men de må holde vejret lidt endnu.

Lørdag har Nasa, det amerikanske rumagentur, udsat sin opsendelse af fartøjet "Parker Solar Probe", der skal komme tættere på Solen end nogensinde før.

Opsendelsen var sat til at finde sted klokken 3.53 lokal tid ved Cape Canaveral i delstaten Florida og blev i første omgang udsat cirka en halv time. Senere måtte man dog helt opgive.

Årsagen er et problem med en trykmåler på fartøjet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Nasa håber nu at kunne sende "Parker Solar Probe" op søndag klokken 3.31 lokal tid. I Danmark vil klokken dermed være 9.31, når missionen begynder.

Rumfartøjet skal, med Nasas ord, "røre ved Solen" ved at komme ind på seks millioner kilometers afstand. Missionen vil vare syv år. Undervejs vil sonden nå hastigheder på 700.000 kilometer i timen.

Rejsen gøres mulig af et revolutionerende varmeskjold, som beskytter sonden og dens instrumenter mod de alvorlige tæsk, den vil få undervejs.

Skjoldet kan ifølge nyhedsbureauet AP modstå temperaturer på 1370 grader celsius.

Forskerne håber med missionen at få mere viden om solvinden. Den består af ladede partikler, kaldet plasma, der skydes ud fra Solen og derefter undslipper den stærke tyngdekraft fra stjernen i centrum af vores solsystem, skriver BBC.

Solvinden accelererer til supersoniske hastigheder (hurtigere end lyden), når den bevæger sig gennem Solens ydre atmosfære - koronaen - men man ved ikke hvorfor.

Så forskerne håber at få nogle svar ved at sende sonden ind i selve koronaen.

Et af Solens mysterier er, at dens ydre atmosfære er langt varmere end Solens overflade, som har en temperatur på cirka 5600 grader celsius.

Det giver ifølge forskerne ikke umiddelbart mening, at koronaen er hundreder af gange varmere end selve Solen.

- Det svarer lidt til, at du går væk fra et bål og pludselig får det meget varmere, siger Nicola Fox til BBC.

At forstå hvordan koronaen fungerer, kan hjælpe forskere med at forudsige farlige solstorme, som kan forårsage strømnedbrud og skade kommunikation på Jorden. Det siger solforsker Alex Young fra Nasa til nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.