EMNER

USA: Strid forringer terrorkamp

Washington: Det amerikanske forhold til Pakistan er blevet alvorligt skadet, og de to landes alliance i kampen mod terror kan kun bevares i et begrænset omfang. Så klar er holdningen fra amerikanske embedsmænd, skriver The New York Times. Ifølge de unavngivne kilder vil det drastiske skridt om at begrænse samarbejdet forringe mulighederne for at slå til over for islamistiske ekstremister i Pakistan - og altså gøre USA's berømte kamp mod terror langt mere besværlig. Forholdet mellem Pakistan og USA led et alvorlig knæk sidste måned, efter en række amerikanske angreb dræbte 24 pakistanske soldater nær grænsen til Afghanistan. En undersøgelse viste, at årsagen var en lang række fejl og dårlig kommunikation. Ifølge konklusionen lå skylden både hos Nato-soldater og pakistanere. /ritzau/