Nordkorea

USA vil ikke angribe Nordkorea

SEOUL:Sydkoreas præsident, Roh Moo-hyun afviste mandag alle spekulationer om, at USA efter en succesfuld afslutning på Irak-krigen kunne tænkes at vende opmærksomheden mod Nordkoreas mistænkelige atomprojekter og i værste fald også invadere landet. Han kaldte disse spekulationer for "upræcise og grundløse", oplyste den sydkoreanske præsidents talskvinde. Sydkoreas præsident citeres for at have fortalt sine sekretærer, at "i alle de møder, som jeg har haft med ansvarlige amerikanske embedsmænd, har de fortalt mig, at Irak er et helt andet tilfælde end Nordkorea, og at de ønsker en fredelig løsning på problemet". /ritzau/Reuters

Breaking
Statsministeriet indkalder til pressemøde mandag aften
Luk