Usårlige

AUTONOME:Apropos de autonomes hærgen kan man godt forstå, at politiet ikke griber ind. De risikerer at blive lemlæstet eller vansiret af de røde fanatikere, og hvis de alligevel arresterer dem og afleverer dem til retssamfundet, bliver forbryderne bare løsladt igen. Politiet har et meget utaknemmeligt job, fordi retssikkerheden gør forbrydere næsten usårlige. Tilbage sidder almindelige mennesker som sorteper. Jo mere retssikkerhed, der er for forbrydere som de røde fascister, jo mindre reel sikkerhed er der for almindelige mennesker.