Usædvanligt trylleshow
Usædvanligt show i BASaren
BRØNDERSLEV: Et usædvanligt trylleshow kommer til Brønderslev. Det er Rune Klans assistent og Danmarks mest rock ’n roll tryllekunstner, som er gået sammen om det udsædvanlige show ’Magisk Mashup’, som kan ses på BASaren 20. februar.
Trylleri har i mange år været kendetegnet ved kanin-op-af-høj-hat og noget Pjerrot gjorde i tivoli, men i undergrunden har der ulmet helt nye genrer indenfor trylleri. Herhjemme kender de fleste til tryllekunstneren og komikeren Rune Klan, som præsenterer trylleri i ny indpakning.
Det er i høj grad også tilfældet for Kim Andersen og Anders Lilleøre, som er de to tryllekunstnere bag showet Magisk Mashup. Det er to meget forskellige og meget erfarne kunstnere.
Kim Andersen har de sidste 17 år levet af sit trylleri og har underholdt mennesker fra alle socialklasser - lige fra Bandemedlemmer i Østjyllands Statsfængsel til Prins Joachim. Han har været en flittig gæst på teaterscener landet over også.
Sidst medvirkede han i et show på Nørrebro Teater. Han har i flere år været ansigt for app’en Card2phone, som er designet af en dansker og som bl.a. det amerikanske trylleikon David Blain har rost til skyerne.
- Kim Andersens serverer en god omgang rock’n’roll comedytryl og mentalisme, krydret med et strejf af kropslig comedy, fortæller koncertarrangør Arne Mogensen fra Brønderslev Amatør Scene.
Anders Lilleøre har lavet shows de seneste fem år og senest været med på tour med Rune Klan i ‘det Stribede Show’. Oveni hatten er Anders dobbelt Danmarksmester i trylleri. Anders er meget langt fra den traditionelle kanin-op-af-hat tryllekunster.
Han tryller derimod med ting og situationer, vi kender fra dagligdagen, og gør det altid med et uhøjtideligt glimt i øjet. Du får bl.a. en smagsprøve på, hvordan det er at skulle score en pige, når man er en kæmpe tryllenørd.
I Magisk Mashup mødes de to tryllekunstnere og laver både numre hver for sig og sammen.
Biletsalget sker på www.kulturmarkt.dk og i Bog & Ide, Algade, Brønderslev, men via www.kulturmarkt.dk, kan man få mængderabat, hvis man køber billetter nok.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.