Usaglig EU-kandidat

Venstres spidskandidat ved EU-valget Karen Riis-Jørgensen har i en række aviser fremført sin bekymring over, at "Europa sakker bagud i forhold til USA".

Det får mig til at mindes en udtalelse af EU-kommissionsformand Romano Prodi forud for EU-topmødet i Lissabon i foråret 2000. Ved den lejlighed beklagede også han, at "EU halter langt bagefter USA, når det gælder vækst, beskæftigelse og udnyttelse af den nye teknologi". Men der var dog en enkelt undtagelse: "Danmark gør det endnu bedre end USA. Danmark er det strålende eksempel for hele Europa". Karen Riis-Jørgensen advarede samtidig vælgerne mod "et rødt, socialistisk Europa med tung regulering, opskruede offentlige udgifter, øget skat og øget offentlig gæld". Men hvem var det nu, der regerede Danmark i år 2000, da Romani Prodi udtalte sig så rosende om dansk økonomi? Det gjorde de radikale og disse forfærdelige røde socialistiske socialdemokrater med Poul Nyrup som leder. Da Schlüter-regeringen måtte træde tilbage i 1993 pga. Tamilsagen, udgjorde den samlede offentlige gæld 78 pct. af BNP. Den blev i Nyrup-perioden reduceret til 45 pct. Der var ved Schlüters afgang i 1993 et underskud på de statslige finanser sv.t. 26 mia., mens der ved Nyrups afgang i 2001 var et overskud på 38 mia. Betalingsbalance-underskuddet satte i 1986 Danmarksrekord med 36 mia., fordi Schlüter lod forbruget løbe løbsk. Nyrup afleverede et betalingsbalance-overskud på 34 mia., og Danmark blev rykket op i den mest kreditværdige klasse, AAA, mens der to gange i Schlüter-perioden var sket en nedrykning af Danmark – hvad der imidlertid ikke hindrer Karin Riis-Jørgensens i at skrive om "den socialdemokratiske politik, som vi kender så godt – inflation, høj arbejdsløshed og en stor gældsregning". På grund af betalingsbalance-underskuddet blev Poul Schlüter i 1986 tvunget til at gennemføre et barskt økonomisk indgreb - den såkaldte Kartoffelkur - som medførte, at arbejdsløsheden steg fra 220.000 i 1986 til 350.000 – trehundredeoghalvtredstusinde - i 1993, ligesom henved 60.000 familier måtte forlade hus og hjem i de følgende år. I Nyrup-perioden blev arbejdsløsheden reduceret til det laveste siden 1974 – nemlig fra 350.000 til 140.000. Når flere kommer i arbejde, stiger forbruget, dermed stiger importen, og når den øges, forringes betalingsbalancen. Derfor er det uhyre vanskeligt samtidig at opretholde en positiv betalingsbalance og en høj beskæftigelse. Det klarede finansminister Mogens Lykketoft imidlertid så flot, at han fik prædikatet "EU's dygtigste finansminister", og verdens førende finansavis Wall Street Journal karakteriserede Nyrup-Danmark som "et økonomisk mønsterland". Karin Riis-Jørgensens frygt for, at de danske socialdemokrater vil øge skatten og gælden og arbejdsløsheden, synes således ikke helt berettiget – for nu at sige det mildt. Men skatte-afgiftstrykket steg og steg da under Nyrup, vil hun måske indvende – helt på linie med Fogh – skønt det faktisk blev fladet ud. Derimodsatte det danske skatte-afgiftstryk verdensrekord, mens Fogh var skatteminister, inden han måtte gå af, fordi han havde vildledt Folketinget om sin lidt for kreative bogføring. Men der kom da 105 nye skatter til i Nyrup-perioden, dvs. næsten en ny skat pr. måned - fortæller Venstrefolkene os igen og igen. De "glemmer" konsekvent at oplyse, at der blev afskaffet 103 skatter. Jamen, gennemførelsen af Pinsepakken medførte da en skatteforhøjelse. Nej, Pinsepakken gav en skattelettelse sv.t. 4.5. mia. i 2002 pga. en sænkning af bundskatten. Flere undersøgelser har dokumenteret, at Karin Riis-Jørgensen er ganske ukendt af vælgerne, skønt hun er Venstres spidskandidat ved EU-valget. Måske skal hendes demagogiske og løgnagtige påstande om Socialdemokratiet derfor ses som et forsøg på at rette op på dette ukendskab. Men det gør ikke dette markerings-forsøg mere tiltalende. Hun har med sin - i adskillige aviser bragte - EU-artikel sat sig udover al saglighed og anstændighed. Henning Tjørnehøj, Ellebakken 29, Birkerød.