Atletik

Usain Bolt føler sig sikker på at beholde verdensrekorder

Usain Bolt forventer at have verdensrekorden på de to korteste sprintdistancer i 15-20 år endnu, vurderer han.

Retired world-record-holding Jamaican sprinter Usain Bolt poses with Maikos as he attends a charity event organised by watchmaker Hublot in Kyoto Foto: Reuters/Kyodo

Retired world-record-holding Jamaican sprinter Usain Bolt poses with Maikos as he attends a charity event organised by watchmaker Hublot in Kyoto Foto: Reuters/Kyodo

Den pensionerede supersprinter Usain Bolt har ingen frygt for, at hans verdensrekorder i 100-meter-løb og 200-meter-løb bliver slået lige foreløbig.

Bolt deltog i august i sine sidste løb på højeste niveau ved VM i London, og han vil fremover nyde synet af sine verdensrekorder nederst på skærmen under store atletikkonkurrencer.

- Jeg tror, at rekorderne bliver ved med at være der i et godt stykke tid.

- Vi har haft en æra med Yohan Blake, Justin Gatlin og Asafa Powell, og hvis min rekord skulle være slået, så skulle det have været i den her æra. Nu tror jeg, at rekorden kommer til at stå i 15-20 år mere, siger Usain Bolt.

Han har løbet 100 meter på 9,58 sekunder, mens han har brugt 19,19 sekunder på den dobbelte distance.

I sit sidste løb - 4 x 100-meter-løb ved VM - måtte Bolt i stedet for endnu en topplacering udgå med en skade. Det fik efterfølgende konkurrenten Justin Gatlin til at sige, at han forventede et Bolt-comeback.

Det har jamaicaneren dog ingen intentioner om.

- Jeg har ikke mere at bevise, og det er hovedårsagen til, at jeg har droppet atletik. Når man har klaret alt, så er der ingen grund til at blive ved med at hænge ud, siger Bolt.

I stedet håber 31-årige Bolt på, at han kan få en karriere i topfodbold.

- Jeg har altid gerne villet spille fodbold. Min stab arbejder på det, men der er endnu ikke noget på plads, siger Bolt, der tidligere har ytret stor kærlighed for Manchester United.

/ritzau/AP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst