USAs finanskrise rammer Rockwool

USA 9. december 2007 05:00

{ KØBENHAVN: Den amerikanske finanskrise ser ud til at stikke dybere end ventet. Det vurderer topchef Eelco van Heel fra isoleringskoncernen Rockwool. De seneste uger har ændret hans syn på den såkaldte subprimekrise. - Det, der kommer fra USA nu, og effekten af det, nok er ret meget større, end jeg havde forudset. Så det kommer nok til at have en negativ effekt, siger Eelco van Heel. Han er usikker på, om det vil påvirke Rockwools investeringsprogram. - Det afhænger af mange ting. Vi har hele tiden foden på både bremsen og speederen. Det er jo det, vi bliver betalt for. Lige i øjeblikket kan jeg ikke se, at der skulle være grundt til at stoppe nogle ting. Men vi er meget påpasselige, siger han./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...