EMNER

USAs tidligere finansminister Lloyd Bentsen er død

{ HOUSTON: Lloyd Bentsen, der i en årrække var amerikansk senator og også har beklædt posten som finansminister, døde tirsdag i Houston, meddelte en talskvinde for familien. Han blev 85 år. Bentsen, der var erhvervsvenlig demokrat, stod i spidsen for Senatets magtfulde finanskomité fra 1987 til 1992. Da Bill Clinton året efter blev præsident gjorde han Bentsen til finansminister. I 1988 var Bentsen kandidat til posten som vicepræsident, men Demokraternes præsidentkandidat Michael Dukakis var ikke i stand til at besejre Republikanernes George Bush (senior)./ritzau/Reuters