- Useriøst at lukke landsbyer
Formanden for Foreningen af landsbyer i Aalborg Kommune får i rette med landsbyforsker

Arkivfoto Pressefotograf Lars Pauli
NORDJYLAND:- Det er noget useriøst sludder, når landsbyforsker Jørgen Møller i dag mener, at man bør give aktiv dødshjælp til små, nedslidte landsbyer. Det mener Jørgen Folkvang, der er formand for foreningen af landsbyer i Aalborg Kommune.
- Det er trods alt 25 procent af befolkningen, der bor i landdistrikterne, fordi de holder af at bo der - i Aalborg Kommune er det 42 procent. Hvis man siger, at dem kan vi bare nedlægge, det var meget bedre, hvis de var inde i byen, så synes jeg, det er en mærkelig måde at forholde sig til befolkningen på, siger han til DR Nordjylland.
Formanden for regeringens Visionsgruppe for Landdistrikter, Søren Hermansen, siger i dag til Politiken at: Hvis man ikke har mulighed for at udvikle nyt, hvorfor skal samfundet så i disse krisetider opretholde dyr busdrift, hjemmehjælp og andre udgifter?
- Man kan ikke bare sige, at 25 procent ikke er noget værd, så dem gider vi ikke bruge penge på. Desuden er der mange andre ting, der holder befolkningen sammen, end lige præcis en fabrik, siger Jørgen Folkvang til DR Nordjylland.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.