Usexede sygdomme fravælges

Ideelt set burde man have lige adgang til behandling, uanset hvilken sygdom man lider af. Men i realiteten er det et komplekst spind af økonomiske og lægefaglige interesser, politiske hensyn og lobbyisme, der bestemmer, hvilke områder der har medicinalindustriens bevågenhed, og hvad lægerne vælger at specialisere sig i. Det går ud over patienter med mindre interessante sygdomme.