Usikker fremtid for danske roedyrkere

Landbrugspolitik 1. oktober 2003 06:00

Bruxelles, mandag /ritzau/ Fremtiden for danske landmænd, der dyrker sukkerroer, tegner økonomisk usikker. På et møde i EU's landbrugsministerråd mandag, fremlagde den danske fødevareminister, Mariann Fischer Boel, (V) regeringens holdning der er, produktionen af sukkerroer skal liberaliseres fuldstændig, hvilket vil føre til faldende priser. .Men ministeren erkender, at denne politik kan være for ambitiøs og for vidtgående for de andre medlemslande. Dermed kan regeringen få svært ved at gennemføre Folketingets beslutning om at afskaffe den landbrugsstøtte, der skævvrider verdenshandlen og rammer forbrugeren, der må betale overpris i butikkerne. - Den danske holdning er nok, efter nogle landes opfattelse, relativ ambitiøs, så det er umuligt at sige, om de andre lande støtter en liberalisering, sagde Mariann Fischer Boel efter mødet. På forhandlingsbordet om den fremtidige produktion af sukker ligger der flere mulige modeller. Den ene model er den fulde liberalisering, hvor EU's priser på sukker tilpasser sig verdensmarkedspriserne. Kvotesystemet, der er en regel for, hvor mange hektar med sukkerroer der må dyrkes, ophæves, mens landmændene over en femårig periode får økonomisk kompensation fra EU. I den anden model, der støttes af EU-Kommissionen, reduceres de garanterede mindstepriser med 30 procent og kvotesystemet afskaffes. Den tredje model er, at ministrene ikke ændrer noget som helst. Landmændene bliver ved med at tjene penge for at dyrke en vare, som fattige lande kan dyrke billigere. Landmændene i Europa går generelt ind for den model, men for forbrugerne er det ikke den bedste løsning, da de er med til at betale gildet i form af højere priser ude i butikkerne. - Hvis jeg umiddelbart skal vurdere, hvilken model de andre lande støtter, så tror jeg ikke, at den generelle holdning er for er fuld liberalisering, sagde Mariann Fischer Boel efter mødet. Ministeren regner med, at de andre i EU lande giver udtryk for deres holdning, når ministrene mødes igen om to uger. - Danmark fremlagde på mødet sin holdning til en fremtidig liberalisering af sukkerroeproduktionen. Der var der ingen kommentarer fra de andre medlemslande til vores model, og vi får først en kommentar, nå vi mødes igen om to uger, siger Mariann Fischer Boel. Hun kunne dermed ikke sige om de andre lande støtter den danske model. I dag er systemet således indrettet, at et tons sukker i EU handles til en mindstepris på 4700 kroner, hvor mindsteprisen på verdensmarkedet er på 1200 kroner. Det betyder, at hver gang den almindelige forbruger køber søde sager i en butik, så betales der en overpris for varen, da producenterne lægger merprisen for europæisk sukker oveni prisen på den enkelte vare. Forskningschef på Fødevareøkonomisk Institut, Søren E. Frandsen, vurderer, at Danmark kan regne med støtte fra Sverige og Storbritannien, mens lande som Tyskland og Holland er tvivlende. Andre lande må formodes at være imod den danske løsning, og derfor lægges der op til det kompromisforslag, som EU-Kommissionen støtter. Søren E. Frandsen mener, at den fulde liberalisering har flere fordele, selv om han indrømmer, at modellen vil gøre det sværere for danske landmænd at producere sukkerroer til en konkurrencedygtig pris. - Den fulde liberalisering er den løsning, der giver flest fordele for hele samfundet og dermed er det den bedste løsning. For den danske forbruger vil liberaliseringen betyde, at priserne ude i butikkerne for søde sager vil blive mindre, da producenterne skal betale mindre for sukker, siger Søren E. Frandsen til Ritzau. Han frygter ikke, at de store producenter bare skummer fløden og lader være med at mindske prisen på den enkelte vare, når råstofferne til f.eks. produktionen af en is bliver mindre. - Hvis det sker vil de få konkurrencemyndighederne på nakken, siger han. EU betaler cirka 6000 kroner for hver hektar jord, hvor der dyrkes sukkerroer. Hvis landmanden i stedet dyrkede hvede ville han "kun" få 2000 kroner pr hektar jord i støtte. Det betyder, at det er en guldrandet forretning for en landmand at eje en af de eftertragtede landbrugsejendomme, hvor det samtidig er tilladt at dyrke sukkerroer og derfor er der udbredt modstand mod en ophævelse af den gunstige ordning blandt landmændene. Samtidig frygter europæiske politikere, der tænker frem mod næste valg, de voldsomme aktioner, som de europæiske landbrugsorganisationer er i stand til at sætte i værk. For en ambitiøs politiker er tv-billeder af protesterende landmænd inde i de europæiske storbyer dårlig reklame, som man gerne vil undgå. Hvis EU's landbrugsministre beslutter at følge den danske model så venter der landmændene på Lolland-Falster en hård tid. - De danske produktionsforhold for sukkerroer er ikke de allerbedste i Europa og vi ligger sådan cirka midt i feltet. Tyskland, Frankrig og Storbritannien har et bedre klima til at dyrke sukkerroer, mens landene i udkanten af Europa, i nord og syd, enten har et for varmt klima eller også er det for koldt. Så hvis de danske landmænd skal overleve, så skal de håbe på højere verdensmarkedspriser, hvis markedet liberaliseres, siger Søren E. Frandsen./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...