Lokalpolitik

Usikker fremtid for erhvervschefer

De 21 nordjyske erhvervschefer ved ikke, hvor de er efter kommunesammenlægningerne

HIRTSHALS: I år er emnet erhvervsfremme for første gang beskrevet i en lov, og det tager de nordjyske erhvervschefer som et positivt tegn, når det gælder både deres egen og deres arbejdsområdes fremtid efter kommunesammenlægningerne. - Men ellers har vi det lige som alle andre kommunale chefer. De ved heller ikke noget om deres fremtid. Vi er hverken værre eller bedre stillet, konstaterer Jørn Munk Nielsen, erhvervschef i Hirtshals og formand for de 21 nordjyske erhvervschefer. - Vi er tilfredse med, at der via Lov nr. 620 om erhvervsfremme er sat fokus på emnet, men det er jo en såkaldt "kan-lov", der fastlægger, hvad de nye regioner og kommuner kan beskæftige sig med. Foreløbig har ingen meldt ud, hvad de forestiller sig at gøre på området. - Ifølge loven skal der pr. borger bruges mindst 100 kroner af skatteudskrivningen på erhvervsfremme, og det vil årligt give 57,5 millioner kroner til formålet i den nye nordjyske region. - Men hvordan pengene skal bruges, og hvordan vi erhvervschefer kommer ind i billedet, er hovedsageligt op til de nye kommuner, nævner Jørn Munk Nielsen. Han venter, at de nye Sammenlægningsudvalg, der skal vælges i november, i løbet af foråret vil afklare situationen og indsatsen, og det ser han frem til: - Jeg har svært ved at forestille mig, at erhvervsfremme ikke kommer til at spille en stor rolle i de nye kommuner, for der er jo lagt op til, at ikke mindst landets yderområder skal sikres. Men hvordan arbejdet skal organiseres, kan jeg af gode grunde ikke vide endnu, siger Jørn Munk Nielsen.