EMNER

Usikkerhed i Bangkok Spændinger: Regeringstilhængere er nu også på gaden

Bangkok: Tusindvis af rødklædte regeringstilhængere gik i går gennem gaderne i det centrale Bangkok, mens regeringsfjendtlige aktivister fortsatte deres protester i byens lufthavne. Demonstrationen i den centrale del af byen øgede spændingerne på et tids-punkt, hvor der var harme over et granatangreb mod aktivisterne i lufthavnen, og hvor der herskede stor usikkerhed om politiets planer. 100.000 rejsende er strandet i landet, og myndighe-derne er under stigende pres for at evakuere lufthavnene af hensyn til landets vigtige turistindustri. Godt 15.000 demonstranter med røde hovedbånd med påskriften "Intet kup" gik på gaden for at støtte den siddende regering og den afsatte premierminister Thaksin Shinawatra. Frygten for voldelige sammenstød er taget stadig til i de seneste døgn.Demonstrationen i Bangkok fandt sted fem kilometer fra det sted, hvor et granatangreb mod rege-ringsfjendtlige demonstranter fra Folkets Alliance for Demokrati (Pad) sårede mindst 49 mennesker tidligt søndag lokal tid. Demonstranter tog kontrollen med Bangkoks internationale lufthavn, Suvarnabhumi, tirsdag, mens myndighederne lukkede indenrigslufthavnen Don Mueang torsdag efter en lignende besættelse. Risikerer fængsel Myndighederne forsøger både at true og lokke demonstranterne væk fra lufthav-nene. Der føres forhandlinger i begge lufthavne mellem aktivister og politi, men politiet gav tidligt søndag også ordre til, at demonstranterne straks skulle sprede sig. - Folk må øjeblikkeligt forlade Don Mueang. De, der trodser politiet, risikerer op til to års fængsel eller en bøde på 40.000 baht (omkring 6700 kroner), hed det i ordren fra Bangkoks politi. Politiet sagde senere, at det ikke vil bruge magt, men forhandling. I Suvarnabhumi lufthav-nen er PAD-vagter forskanset bag barrikader af dæk, træ-stammer og pigtråd. De er bevæbnede med golfkøller, stokke og andre slagvåben. /ritzau/