Usikkerhed og nationalisme i Tyrkiet før forhandlinger

Større patriotisme i Tyrkiet, hvor der hersker stor usikkerhed om kommende EU-forhandlinger

ANKARA: Usikkerhed om udfaldet af Tyrkiets kommende optagelsesforhandlinger med EU præger stemningen i den tyrkiske befolkning og giver næring til en ny stærk patriotisme, der blandt andet har fået mange tyrkere til at hejse det nationale flag ved deres boliger og sætte flag på deres biler, taxaer og busser. Udviklingen giver anledning til en vis bekymring i Bruxelles, hvor der også er blevet registret en tydelig "reformtræthed" blandt tyrkerne, siden der blev aftalt optagelsesforhandlinger for fem måneder siden. Tyrkiets regerende Parti for Retfærdighed og Udvikling (AKP) gennemførte under ledelse af den moderat islamistiske premierminister Tayyip Erdogan reformer i et hæsblæsende tempo fra november 2002 og frem til EU-topmødet i december, hvor Ankara fik en længe ønsket dato - den 3. oktober 2005 - for starten på optagelsesforhandlinger med EU. Men siden topmødet er reformtempoet faldet markant, og EU-diplomater i Bruxelles og Ankara siger, at afstanden mellem den tyrkiske regering og EU i dag er større end på noget andet tidspunkt siden Erdogans magtovertagelse. Patriotiske og nationalistisk prægede demonstrationer og protester mange steder i Tyrkiet blev udløst i marts, da en gruppe drenge forsøgte at sætte ild til et tyrkisk flag ved en pro-kurdisk demonstration i havnebyen Mersin. Både politikere, højtstående officerer og almindelige borgere reagerede kraftigt på episoden, og det tyrkiske flag med den hvide islamiske halvmåne og en stjerne kom frem overalt i landet. - Der er både en følelse af usikkerhed og frustration, fordi fremtiden tegner sig usikkert for Tyrkiet. Et flertal af tyrkerne vil gerne med i EU, men de fleste tror ikke på, at EU-landene ønsker at optage deres land. Samtidig står en presset regering for at skulle løse vanskelige problemer omkring Cypern, omkring kurderne og omkring striden om det påståede folkemord på hundredtusinder af armeniere for 90 år siden, siger en specialist i internationale relationer ved Tyrkiets Tekniske Universitet for Mellemøsten, Ihsan Dagi. Han fremhæver, at ikke mindst det kurdiske mindretals rettigheder er vanskeligt for regeringen, da den ikke har nogen klare forhandlingspartnere blandt landets 12 millioner kurdere, men er under konstant overvågning fra Bruxelles for at gøre fremskridt. Dagi mener, at EU må spille en mere aktiv rolle i stedet for at vente på resultater, da ingen regering kan overkomme at løse så omfattende problemer på kort tid. Egmen Bagis, der er parlamentsmedlem for AKP og udenrigspolitisk rådgiver for Erdogan, afviser imidlertid, at der er sket nogen nævneværdig ændring i Tyrkiets politiske liv siden topmødet. - Medierapporterne om tiltagende nationalisme er overdrevne og fjollede, siger han i en kommentar og insisterer på, at reformprocessen fortsætter. Men det står klart, at tilslutningen til EU i befolkningen er faldet markant. Den var tidligere oppe på over 80 procent i meningsmålingerne, men er i dag faldet til omkring 60 procent. Nationalistiske grupper på både højre- og venstrefløjen, der mener, at EU vil opsplitte Tyrkiet, har i de seneste måneder vakt opsigt med dødstrusler mod markante opinionsdannere - blandt andet i en igangværende debat om massakrerne på armeniere i årene 1915-1917. Disse radikale grupper, der også ser amerikanernes tilstedeværelse i Irak som en trussel mod Tyrkiet, har også været med til at gøre Adolf Hitlers bog "Mein Kampf" til en bestseller i landet. Nogle iagttagere i Ankara ser stemningen som udtryk for såret stolthed over EU-landenes holdning til Tyrkiet, andre ser det som en følge af en ny ytringsfrihed, hvor stadigt flere tabuer brydes, og hvor der tales mere frit. - Tyrkiet kan ikke sammenlignes med Europa, når det gælder nationalisme. At forkaste nationalisme i Tyrkiet er at tage afstand fra den tyrkiske republiks grundlægger Kemal Atatürk, siger en af EU-Kommissionens repræsentanter i Ankara. Men han tilføjer samtidig, at de markante nationalistiske manifestationer kan få betydning ved det næste valg i landet. I regeringspartiet AKP har bekymringen for at miste vælgere til nationalistiske partier fået mange til at indtage en mere stejl holdning til striden om Cypern, så de nu er indstillet på at give færre indrømmelser end tidligere. /ritzau/