Usikkerhed om center

Ansatte i Skattecenter får ny arbejdsgiver

AABYBRO:For bare ét år siden kunne Aabybro,Brovst og Pandrup kommuner med officiel åbning, flag, og taler fejre indvielsen af det ny og fælleskommunale Skattecenter i de nymalede lokaler på Østergade iAabybro. Men sidste sommer er længe siden, og skattecentrets fremtid er nu uvis med den kommende kommune-reform. Sikkert er det, at de omkring 30 ansatte i centret skal have ny arbejdsgiver, da det bliverStaten, som i fremtiden overtager skatteligningen fra kommunerne. De ansatte følger derfor med over i Told&Skat, når staten overtager centret iAabybro per 1. juli 2005. - Derfor behøver medarbejderne ikke frygter for deres job, understreger borgmester Ole LykkegaardAndersen (V), men tilføjer. -Men der ligger jo i hele oplægget krav om yderligere rationalisering og effektivisering i ligningsarbejdet. Hvordan det så skal udmøntes, ved jeg ikke - om Told&Skat har tænkt sig, at det skal ske ved naturlig afgang. Centraliseringen sker netop for at opnå en mere effektiv indsats. Lokal service Men i strukturforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti lægges der stadig op til, at der skal være lokale servicebutikker i kommunerne, så borgerne lokalt stadig kan få rådgivning og oplysninger om deres skatteforhold. - Derfor ved vi ikke om Told&Skat vil fortsætte vores skattecenter på Østergade, eller om de vil trække opgaverne og medarbejderne til Aalborg eller Frederikshavn, siger Ole Lykkegaard Andersen. - Det ville så betyde, at centret enten skal være servicebutik, eller det skal lukke og en servicebutik placeres et andet sted, siger borgmesteren. Der er nemlig det forbehold, at det endnu ikke er afklaret, hvem Aabybro skal fusionere med til en ny storkommune. Derfor kan placeringen af de forskellige servicebutikker heller ikke lægges fast endnu. Men under alle omstændigheder vil Aabybro Kommune arbejde for, at skattefolkene stadig skal have base på Østergade i ihvertfald en årrække - også under ledelse af Told&Skat. Ole Lykkegaard Andersen har en blandet holdning til, at arbejdet overgår til staten og hovedparten af centret kan blive nyttesløs efter års forberedelser og bare to års virke, i juli 2005. - Vi har selvfølgelig haft unødvendig besvær og bøvl med oprettelsen af centret. Men der er åbenbart behov for endnu større enheder, og så er det logisk, at Told&Skat overtager det fulde ansvar for ligningsarbejdet, mener Ole Lykkegaard Andersen.