Usikkert om Aalborg Lufthavn lukker

Aalborg Lufthavn ligger lige på grænsen af askeskyen - derfor besluttes det først i løbet af torsdag formiddag, om lufthavnen skal lukkes. Se grafik over askeskyens placering.

Arkivfoto: Scanpix

Arkivfoto: Scanpix

Askeskyen fra den islandske vulkan befinder sig torsdag formiddag meget tæt på Aalborg Lufthavn, og derfor undersøger lufthavnen i løbet af morgenen, hvorvidt der fortsat skal være åbent for flyvning, eller om lufthavnen skal lukkes endnu engang. Der er mulighed for, at lufthavnen lukker klokken 10. Endnu ikke besluttet, om Aalborg Lufthavn lukker Naviair har allerede besluttet sig for at lukke dele af luftrummet over Danmark for flyvninger torsdag formiddag fra klokken 10. Den del, som lukkes, er et område, der strækker sig fra Nordsøen i nordvest til Aalborg, hvor linjen fortsætter mod syd til Odense og herfra igen drejer mod vest til Ringkøbing og videre ud vest-nord-vest i Nordsøen. Naviair forventer at komme med sin næste opdatering om situtionen klokken 9, og denne opdatering er afgørende for, om lufthavnen i Aalborg skal lukkes. Der er under alle omstændigheder aflysninger af følgende fly: SAS afgangene kl. 06.20 og 07.05 samt kl. 08.20 til København og Norwegian-afgangene kl. 06.25 og 16.25. Hold øje med situationen på Aalborg Lufthavnens hjemmeside her. Grafik over askeskyens placering.