Usikre Bredsdorff tøver

Træneren for AaB håndbold ved endnu ikke, hvor han er at finde i næste sæson.

Peter Bredsdorff-Larsen har selv valgt at søge nye udfordringer. Arkivfoto

Peter Bredsdorff-Larsen har selv valgt at søge nye udfordringer. Arkivfoto

Mange var glade, da sportsdirektør Jan Larsen lige før nytår kunne melde ud, at AaB Håndbold fortsætter under nyt navn efter denne sæson. Lang tids jagt på nye sponsorer var lykkedes, og dermed er der også håndbold i topklasse i Aalborg efter sommerferien. Men fortsat er der mange ubekendte omkring den nye klub - kun to spillere er på kontrakt i Kristian Kjelling og Henrik Møllgaard, og endnu er der heller ikke klarhed over, hvem der skal stå i spidsen for holdet i fremtiden - den nuværende træner Peter Bredsdorff-Larsens kontrakt udløb efter denne sæson. Åben for fortsættelse - For mig handler det meget om, hvilket ambitionsniveau man vil køre videre med i fremtiden. Jeg har hele tiden været loyal over for det faktum, ar der skulle startes et nyt håndboldselskab, og hvis man kan finde nogle rammer, hvor man fortsætter med en stor del af den nuværende trup, så er jeg da også åben for muligheden for at fortsætte, siger han. - Men det er klart, at vi er inde i en meget afgørende fase lige nu, hvor mange ting falder på plads rundt omkring, og dels skylder jeg mig selv og min familie, at jeg snart finder ud af, hvor fremtiden ligger. men jeg skylder også de mange spillere, jeg har arbejdet sammen med i Aalborg at finde ud af, hvad der skal ske, siger han.

Forsiden