Usikre lyntest kan skyldes manglende koncentration

Hver anden smittet bliver ikke fanget ved lyntest, oplyser SSI. Måske de bliver lavet forkert, mener lektor.

Man kan ikke vide sig sikker på, om man er smittet eller ej, selv når man har fået taget en lyntest - også kaldet antigentest - og fået negativ svar, viser tal fra SSI. (Arkivfoto)

Man kan ikke vide sig sikker på, om man er smittet eller ej, selv når man har fået taget en lyntest - også kaldet antigentest - og fået negativ svar, viser tal fra SSI. (Arkivfoto)

KØBENHAVN:Når man får taget en lyntest - også kendt som antigentest - er der høj risiko for et falsk negativt testsvar.

For nye tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at hver anden af dem, der får påvist coronasmitte ved den mere pålidelige PCR-test, næsten samtidig har fået et negativt svar ved en lyntest. Det skriver Politiken.

Det kommer bag på Peter Kamp Busk, lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet. Han er ekspert i blandt andet virustest.

- Vi ved jo, at testene er bedre end det, så der må være noget galt et sted i systemet. Den bedste forklaring må være, at man ikke tager lyntesten godt nok.

Ifølge Politiken viser tallene fra SSI, at der fra 1. februar til 23. marts var 117.670 borgere, som inden for 48 timer fik både en lyntest og en PCR-test.

4069 var positive ifølge PCR-testen. Men lyntesten fangede kun 2159 af dem.

1910 personer med coronavirus i kroppen fik således tilsendt et negativt testsvar. Det svarer til 47 procent falsk negative svar ved lyntest.

På lyntestene er en kontrolstribe, som skal give en farve, hvis lyntesten kommer fra mennesker, forklarer Busk.

- Men hvis man foretager en prøve, der ikke er tilstrækkelig langt oppe i næsen, så vil den kun vise, at den kommer fra mennesker uden at kunne fange virusset.

- De, som står for testen, er måske ikke lige omhyggelige hver eneste gang. For hvis man skal lave tusindvis af rutinetest, så er det svært at være koncentreret om at gøre dem alle sammen lige godt, siger Peter Kamp Busk.

Modsat Busk overrasker det ikke Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet, at risikoen for falsk negativt lyntestsvar er stor.

- Det kommer ikke bag på mig. For vi kender godt problemerne med lyntest fra testninger af en række andre mikroorganismer, og der er det det samme.

- Antigentestene er hverken hundrede procent følsomme eller hundrede procent specifikke, der er både falsk positive og falsk negative svar.

Tallene fra SSI's undersøgelse af testsvarene viser en næsten tilsvarende fejlprocent på de lyntest, der giver besked om, at folk er smittet. Her er det 45 procent af dem, der ved en lyntest havde fået påvist smitte, der ved en PCR-test viste sig ikke at være smittet alligevel.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.