Uskarpe Fox vandt klart

I en hyggelig kamp vandt Frederikshavn Fox på udebane med 29-21 over Nordsjælland Håndbold. Men de brændte 15-20 oplagte chancer.

Lise Kierkegaard scorede fire gange i den klare sejr over Nordsjælland.
Håndbold 1. marts 2009 18:48

Nordsjælland Håndbold stillede op med de to tidligere landsholdsspillere Rikke Hørlykke og Sisse Bruun Jørgensen. Men udover det, havde de ingenting at byde på, og 1. divisions nummer to Fox havde en ren walk over. - Vi spillede okay, men brændte 15-20 oplagte chancer. Havde vi scoret på de fleste af dem, havde vi virkelig givet dem en røvfuld, sagde Fox-træner Ole Andersen. Rævene har blandt andet fokus på de mange brændte chancer i træningen forud for opspilskampene. Der er nu fire kampe tilbage i 1. division inden oprykningsspillet begynder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...