Film

Uskønt billede

I diktaturstater - som Hitlers Nazityskland, Stalins Sovjetunionen, Kinas kapitalistkommunistiske diktatur og ikke mindst Den Kære Leders Nordkorea - har nogle af magtmidlerne for at bevare magten været: at udstille børn af regimet i manipulerede filmklip, begrænse informationsfriheden, udøve stigmatisering, lave særlove for minoriteter og andre udemokratiske tiltag udelukkende for at klamre sig til magten!

Derfor undrede det også mig såre da jeg (lørdag 11.12.) på TV 2 News så et Venstre-produceret filmklip, hvor fore børn i den tidlige skolepligtige alder i et manipuleret interviewe om skattekronerne som den stygge Thorning stjæler fra far og mor, modsat den gode og kære leder Løkke, der gør alt det rigtige for børnene og deres familier! Udover dette filmklip kan ligeledes nævnes Venstres medvirken til et utal af stramninger af udlændingeloven, Tuneserloven og nu et udspil om begrænsninger i Offentlighedsloven! Alt i alt tegner disse eksempler et uskønt billede af Danmarks Liberale Parti Venstre, der uden tvivl er et gennemdemokratisk parti! Venstre har blot for tiden problemer med at sætte en dagsorden, der kan afspejles positivt i meningsmålingerne, og i ren og skær valgpanik søger efter det halmstrå, der kan knække den nedadgående kurve for VKO i almindelighed og Venstre i særdeleshed, da det tætte værdifællesskab gennem 10 år med Pia Kjærsgaard - som den toneangivende faktor i VKO-blokken nødvendigvis må have sin pris, for Kjærsgaard slår tonen an, fastlægger politikken, og fralægger sig ansvaret, mens ansvaret og dårlige meningsmålinger tilfalder Løkke og Espersen!