Overenskomster

Usolidarisk nasseri i DFF

I Nørresundby findes der en Venstre-mand ved navn Jørgen Mikkelsen.

Han har i årevis udgivet sig for at være fagforeningsmand, fordi han har en fritidshobby ved navn Danmarks Frie Fagforening. Derfor mener Mikkelsen også, at Danmarks rigtige fagbevægelse er noget værre noget, fordi der er flere i fagbevægelsen, som har andre meninger end Mikkelsens. Mikkelsen er nemlig Venstre-mand, og derfor har han forsøgt at skabe en liberalistisk, usolidarisk fagforening. Og så oplever han, at hans partiformand, statsministeren – Røde Anders, som nogen fejlagtigt er kommet til at kalde ham – i sin nytårstale kom til at sige, at der skal være plads til alle ved samfundets bord. Det må det da gøre ondt i Mikkelsen, når hans egen partiformand bruger sådan nogle solidariske ord. Mig bekendt har Mikkelsen aldrig gjort sig ulejlighed med at tale for sine holdninger i den ægte fagbevægelse. Han har valgt at stå uden for teltet og pisse ind, som salig præsident Johnson sagde om en politikerkollega. Han har i flere år, end jeg gider tælle, råbt op om det fri fagforeningsvalg, som om hans hobbyforening havde noget at tilbyde. Mikkelsens såkaldte fagforening har intet af det, der karakteriserer den ægte fagbevægelse. Den har stort set ingen medlemmer. Dens faglige tilbud til medlemmerne består af at rende domstolene på dørene. Den har ingen overenskomster og har ingen forbindelse til en a-kasse. Den har ingen rådgivning af særlig art til medlemmerne og tilbyder hverken kurser eller efteruddannelse. Jeg har flere gang tidligere spurgt Mikkelsen om det netop nævnte, og det bekom ham ikke så godt. Derfor kan jeg heller ikke se, hvorfor jeg skulle stå til ansvar overfor ham på nogen måde, men for god ordens skyld: Jeg har altid forsvaret retten til, at to parter frivilligt indgår fælles, bindende aftaler som eksklusivaftalerne var. Nu er de forbudt, og så må det gælde samtlige områder – også de liberale erhverv, læger, advokater etc. Man kan godt stå uden for den fagforening, som forhandler gode løn-, arbejds- og miljøforhold hjem til lønmodtagerne. Men jeg har aldrig hørt, at folk der har meldt sig ud, vil gå til en ringere løn, feriepenge eller pension end dem, de organiserede kolleger har. Derfor er det i allerhøjeste grad usolidarisk at nasse på andres resultater. Hvis ikke der er nogen at lave aftaler med, er den danske aftalemodel jo forsvundet. Så skal arbejdsmarkedet reguleres via ren lovgivning, og det vil ikke være til gavn for nogen.