Ussel mammon fylder meget i det kirkelige liv

De folkevalgte administrerer ca. 4 mia. kirkeskattekroner

Kirkepolitik 3. september 2004 06:00

Først og fremmest - vil nogen sige - drejer menighedsrådsarbejdet sig om at sikre Folkekirken i det lokale sogn gode vilkår - men som i de fleste af livets sammenhænge drejer det sig også om penge. Fra tid til anden er det tilmed økonomien, der skaber de største overskrifter i diskussionerne om Folkekirken - og det kirkelige pengeforbrug presses kun ud af særlige "sager" - denne sommer endnu engang om homofiles adgang til kirkelig vielse. Men pengene - de spøger til stadighed. Ifølge de seneste tilgængelige regnskabstal udgjorde Folkekirkens samlede udgifter i 2002 5.609 mio. kr., og af dem udgjorde statens andel i alt 577,9 mio. kr.. Det svarer til ca. 10,3 pct. - samme procentsats som i 2001. Resten, altså næsten 90 pct., finansieres over kirkeskatten, som betales af folkekirkens medlemmer i form af landskirkeskat og lokal kirkeskat - i gennemsnit i år med en kirkeskatteprocent på 0,7. Af de mange penge administreres omkring fire milliarder kroner af præsterne og de folkevalgte medlemmer i de ca. 2200 menighedsråd, men det er forskelligt, hvor mange penge der er at forvalte i de enkelte sogne. Skattekronerne fordeles dels efter behov, dels efter indbyggertal og på den måde, at udskrivningsprocenten er den samme i det samme ligningsområde - altså den samme skatteprocent i alle sogne i en kommune. Pengene administreres sådan, at provstiudvalget har rådighed over anlægsmidlerne, mens menighedsrådene er ansvarlige for driftsmidlerne. Bundne midler I Sæby Provsti betyder det eksempelvis, at provstiets største sogn, Sæby, i år har fået tildelt 5.164.000 kr. fra den kirkelige ligning. Det er det beløb, som det 12 mand store menighedsråd i princippet skal få butikken til at løbe rundt med - og altså har ansvaret for. Mange penge - men i sidste ende alligevel ikke mange at skalte og valte med: De fleste kroner er nemlig faste udgifter - med løn til de kirkelige medarbejde som den tungeste post. Faktisk er mere end 4,2 mio. beregnet til løn til de 12 ansatte (ud over præsterne), til renter og afdrag og til mindre vedligeholdelse og udgifter på præstegård og præstebolig. Tilbage er der altså under 900.000 kr. - men også de fleste af de penge er der i realiteten disponeret over: Til kirke og menighedslokaler skal bruges 730.000, til kirkegården 540.000 - og så er der allerede underskud inden posten administration, særlige formål og til, hvad sagen dybest set drejer sig om - de kirkelige aktiviteter. Dem er der sat 111.000 kr. af til - f.eks. inclusive udgifterne til kirkeblad og kirkebil. I Sæby menighedsråd har man beregnet, at der skal bruges 772.000 kr. mere, end der kommer ind via skatten - og dem skal rådet selv finde ud af at skaffe - f.eks. ved salg af gravsteder, betaling for gravkastning og som entreindtægter eksempelvis fra kirkekoncerter. Som regel siger kritikerne, at Folkekirken rutter med pengene. De fleste menighedsrådsmedlemmer oplever det ikke helt sådan.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...