Usunde børn har det svært

Hvis du fylder dine børn med sukker og junkfood, får de svært ved at lære det de skal i skolen.

Frede Bräuner er fortaler for, at sunde børn lærer bedst. Cola og hvidt brød er ikke sagn. Arkivfoto: Grete Dahl

Frede Bräuner er fortaler for, at sunde børn lærer bedst. Cola og hvidt brød er ikke sagn. Arkivfoto: Grete Dahl

Sådan lyder budskabet fra den kendte foredragsholder Frede Bräuner, som tirsdag 27. januar besøger Nordre Skole i Hobro. Frede Bräuner er uddannet folkeskolelærer og har i mange år beskæftiget sig med kost, indlæringsevne og adfærd. Børn og unge, der spiser dårligt, fungerer også dårligt - omvendt kan en forbedret kost og vitamintilskud afhjælpe mange af problemerne, mener han. Om aftenen taler Bräuner ved et forældremøde. Om dagen holder han foredrag for eleverne. Skolen følger op ugen efter med tre trivselsdage.