Skattepolitik

Usundt marked

Berlingske Tidende skriver 26.4., at flere bankøkonomer nu samstemmende giver de afdragsfrie lån, der blev indført for fire år siden, skylden for de høje boligpriser Og økonomer advarer direkte unge førstegangs boligsøgende fra at købe deres første bolig, men i stedet leje sig ind i en bolig.

Som en af dem, der fra starten tog afstand fra de afdragsfrie lån, fordi de er udtryk for en usund både privatøkonomisk og samfundsøkonomisk tankegang, kommer det naturligvis ikke bag på mig, at flere og flere bankøkonomer nu retter skytset mod disse lån. Men trist, at der skulle gå så lang tid før økonomerne for alvor åbnede munden. Enhver med samfundsøkonomisk indsigt ved, at det folk ser på, når de skal købe bolig er den månedlige nettoydelse i husleje. Det indretter markedet sig naturligvis efter. Derfor konverteres fordelene ved afdragsfrie lån til højere boligpriser. Det samme gør sig gældende, ved skattestoppet for ejendomsværdiskatten og på samme måde virker de begrænsninger regeringen har lagt ind, så virkningerne af de stigende grundpriser ikke slår fuld igennem på den kommunale grundskyld. Boligkøberne betaler under alle omstændigheder, men blot nu i stedet til sælger og til lånekapitalen. Det gør det naturligvis økonomisk besværligt for førstegangskøbere og hvis de så samtidig har belånt deres første bolig ud til den yderste grænse, rammer det utrolig hårdt, når boligpriserne falder, så sidder man i en gældsfælde og er stavnsbunden, så man ikke kan sælge sin bolig, eksempelvis for at skifte arbejde og flytte et andet sted hen, uden at stå tilbage med en gæld. Skiftende regeringer har de seneste 40-50 år i et vist omfang misbrugt boligsektoren i konjunkturpolitikken. Og den nuværende regering har i ekstrem grad været samfundsøkonomisk og social uansvarlig på det område. Der er f. eks. Overhovedet ikke samfundsøkonomisk og social sammenhæng i krav man i denne regerings tid har stillet til den almene boligsektor, set i sammenhæng med de økonomiske belønninger skattestoppet har ydet til ejerbolig sektoren. Der har i sandhed i disse år været tale om en belønning til de besiddende, vendt imod de besiddelsesløse, samt kommende generationer. Det er udtryk for både kortsigtet politisk, social og samfundsøkonomisk tænkning, for der er naturligvis en regning,der skal betales og den regning sendes til de unge generationer, som nu og i de kommende år er boligsøgende. Selv om det bliver en meget besværlig øvelse, så er der behov for at føre lånepolitikken og ejendomsbeskatningen tilbage til mere normale forhold, som før 2001, og der er behov for, at regering og Folketinget holder op med at misbruge boligsektoren i konjunkturpolitikken. Kun derved kan der skabes stabilitet og økonomisk tryghed på boligområdet og som en sidegevinst skabes et reelt grundlag for at sænke skatten på arbejde.