Utilfreds med alt

Det er ikke ofte, at jeg læser MF Bjarne Laustsens læserbreve og andre indlæg i NORDJYSKE, det ser jeg ikke nogen mening med, idet jeg vistnok aldrig har læst et overraskende synspunkt eller en skjult holdning, som BL kunne fremvise. Alligevel læste jeg BL’s ”synspunkt” i NORDJYSKE 24.7.

Jeg blev ikke skuffet! Heller ikke denne gang blev jeg klar over, hvad BL vil ud over at være utilfreds med alt, hvad VK-regeringen står for. Overskriften så ellers spændende ud, idet den relaterede til de problemer, som Roskilde Bank har. Jeg tænkte, at BL ligefrem havde et forslag til, hvordan man undgår den slags fejlslag i fremtiden. Det havde BL ikke, men han kørte videre i det sædvanlige socialdemokratiske fis med de rige og de fattige. Indskudt her vil jeg fortælle, at jeg er født i 1944 som nr. fem af otte børn på et meget lille husmandssted. Jeg ved godt, hvordan det var dengang – måske ved jeg det endda bedre end BL? Jeg er dog ikke klar over, hvem de fattige i dagens Danmark reelt er. Det er klart, at enlige mødre og folk med kun en pension har deres at se til, men hvor mange går uden en del egen skyld sultne i seng? Genbrugsbutikkerne flyder med flot og brugbart tøj til meget små priser, så der er da ingen, der uden egen skyld ikke er klædt nogenlunde ordentligt på. Man skal kunne se forskel på folk i vores samfund. Tænk blot på de østeuropæiske samfund, dengang alle skulle være ens. Det hed vistnok ”planøkonomi” – alle skulle have lige meget, men det kom til at bevirke, at alle fik lige lidt, at bygninger forfaldt, og at historiske mindesmærker, kirker og andre kulturelle bygninger gik til grunde. Mon det er sådan et samfund, BL ønsker sig? Når man cykler sig en tur i vort flotte østhimmerlandske landskab, ser man en gård eller anden bygning, der er flot restaureret. Hvem har nu gjort det? Er det en fattig? Nej, heldigvis er der nogen, der tjener penge, så de kan investere og gøre ting og bygninger flotte og på denne måde skaffe arbejdspladser. BL slutter sit synspunkt med et spørgsmål om, hvem der skal betale for regeringens fejlslagne politik. Til hans og andres oplysning kan jeg fortælle, at hverken da jeg var barn i 50’erne eller nu formår de fattige at betale noget som helst. Det er der kun de, der har penge, der kan.