Lokalpolitik

Utilfreds nabo: Billedet snyder

Animation af hus i Løkken efter ombygning giver ikke det sande billede, mener kritiker.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Norgesvej 4 set fra en anden vinkel. Med en ekstra etage ovenpå, bliver huset endnu mere markant i forhold til nabohusene. Foto: Bente Poder

Billedet snyder. Det mener Asger Josefsen, Brønderslev, om animationen af, hvordan huset på Norgesvej 4 i Løkken kommer til at tage sig ud efter en ombygning. - Illustrationen er fantastisk godt lavet, når det drejer sig om at få lov til at bygge huset højere. Hvis man lavede en illustration, så man ser huset, når man kommer fra Sverigesvej, ville man kunne se, at det bliver som at sætte et fyrtårn oven på et kæmpehus, siger Asger Josefsen. - Huset er i forvejen ni meter højt og ejerne vil bygge tre meter ovenpå. Det bliver altså en tredjedel højere. Det viser animationen ikke, mener han. - Jeg har hus ved Anton Bastvej, så det kommer ikke til at genere mit øje. Det, der generer mig, er at man laver en animation, der ikke viser, hvordan det virkelig kommer til at se ud, siger Asger Josefsen. Ejerne af Norgesvej 4 ønsker at bygge en ekstra etage ovenpå huset og indrette tagterrasser m.v. samtidig med at bygningen renoveres. Plan- og miljøudvalget er gået ind på at få udarbejdet en ny lokalplan for ejendommen, dog ikke helt efter ejernes ønsker, for plan- og miljøudvalget vil ikke have at det samlede antal kvadratmeter øges. Dvs. at med en ekstra etage ovenpå, skal der fjernes noget af den eksisterende bygning andre steder. Ejerne af Norgesvej 4 er bortrejst, og det er ikke lykkedes at træffe dem for en kommentar. Læs mere i NORDJYSKEs Hjørring-udgave tirsdag