Utilfredse sundbynitter

Der er utilfredshed at spore hos beboerne i Nørresundby, når man taler om renoveringen af havnefronten

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

NØRRESUNDBY:Det var utilfredse borgere, som NORDJYsKE mødte på Nørresundby havnefront søndag eftermiddag. De er trætte af, at renoveringen af havnefronten er blevet udskudt, mens man har renoveret Aalborg havnefront.

Debatten er blusset op, efter borgmester Henning G. Jensen i sidste uge under sin nytårskur med Erhverv Norddanmark slog fast, at han ikke længere vil acceptere, at arbejdet udskydes.

Teknik- og miljørådmand Mariaan Nørgaard understreger, at renoveringen af havnefronten i Nørresundby ikke er droppet men udskudt et år.

NORDJYSKE tog en tur på havnen for at høre, hvad beboerne i Nørresundby selv siger til debatten.

- Her er trist. Vi mangler da lidt renovering. Jeg synes, at de skulle have fordelt det anderledes. Vi skulle have haft lidt herovre, og så måske lidt mere på den anden side. Men de har helt glemt Nørresundby, sagde Bente Skov, der bor i Nørresundby tæt på havnefronten.

Bente Skov var ikke den eneste utilfredse sundbynit, som NORDJYSKE talte med søndag.

Jørgen Rasmussen bor i Nørresundby, og han er kommet på havnen hele sit liv.

- Det er helt forkasteligt, at det hele drejer sig om Aalborg. Her på havnen i Nørresundby har de lavet parkeringspladser. Der må ikke engang komme folk her, da der er spærret. Jeg synes ikke, at det er godt nok, fortalte han.

- Jeg synes, at der skal være noget natur og grønne områder i forbindelse med havnen. Det er jo beton det hele hernede. Der skal være noget, så folk kan komme og hygge sig, sagde han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.