Thisted

Utilfredsheden ulmer i handelsstandsforening

Fem butikker har meldt sig ud af THI. Seks nye er meldt ind

Ifølge THI og citychef Svend Erik Jørgensen var både julehandlen og årets første udsalg i Thisted tilfredsstillende for byens forretninger. Alligevel er en fraktion ved at opstå blandt detailhandlen i utilfredshed med THI.Arkivfoto: Peter Mørk

- I en forening vil der altid være nogen, der melder sig ud, og nogen der melder sig, og der vil altid i en hvis grad være en udskiftning. Det konstaterer citychef Svend Erik Jørgensen, som har modtaget udmeldelser fra fem butikker i toppen af Vestergade tættest på Store Torv. Han kan dog i samme åndedrag konstatere, at THI har tegnet seks nye medlemskaber. Lytter THI sidder på ingen måde kritikken overhørig. Derfor vil Svend Erik Jørgensen invitere de utilfredse butiksindehavere til en snak om, hvad utilfredsheden går på, og om det er muligt igen at finde fælles fodslag. - Jeg taler dagligt med medlemmerne, og det er vigtigt at finde ud af, om det er grundliggende forhold, som skiller, eller om vi kan snakke os til rette, siger Svend Erik Jørgensen.