Utilpassede børn og unge er resultat af samfundsudviklingen

Obligatoriske forældrekurser løser ikke problemer, der måske er blevet mere synlige, fordi vi har så megen fokus på børnene. Og forventer så meget mere af dem, end vi gjorde tidligere

Problemerne med utilpassede børn og unge, der jævnligt kaster avisoverskrifter af sig, er så komplekse, at de ikke lader sig løse af poppede forslag om obligatoriske forældrekurser men derimod kræver en bevidst samfundsindsats. Det vil imidlertid ikke ske, før vi for alvor er blevet rystede. Før vi har flere lig på bordet. Så kontant kommenterer børnepsykiater Gideon Zlotnik næstformand i Ungdomsringen, John Madsens forslag bl.a. her i avisen om at indføre obligatoriske forældrekurser for at komme problemer med børn og unge til livs. Bortset fra den ligefremme udtryksform er Gideon Zlotnik ikke alene om at tage afstand fra obligatoriske forældrekurser. Det gør Sigrid Riise, sundhedsplejerske igennem et langt liv, også, lige så vel som udviklingskonsulent i BUPL, Unni Lind. Jette Skov-Madsen, der er konsulent i Aalborg for sundhedsplejerskerne, tror derimod, at forældre vil have god hjælp af kurser. Omvendt er hun enig med Gideon Zlotnik i, at problemerne ikke løses ved alene at inddrage forældrene. I modsætning til tidligere er forældre nemlig langt fra alene om at påvirke den opvoksende generation. Institutioner, skoler og medieverdenen for eksempel har en hidtil uset indflydelse på børn og unge, og derfor skal der en indsats til på flere fronter, hvis vi, som John Madsen er inde på, skal løse de voksende problemer med for eksempel samspilsramte børn, mobning, kriminalitet og pigebander. Men hvor indlysende det end forekommer de fire, som Nordjyske har bedt kommentere John Madsens forslag, venter sådan en indsats ikke lige om hjørnet. Vi skal rystes - Det er noget, der tager tid. Vi skal rystes, lige som vi blev, da turistbussen i Tyskland kørte galt. Vi skal desværre derud, at to drenge inspireret af en pornofilm dræber en pige, før vi reagerer. Sådan er det gået i andre lande. Sådan vil det gå i Danmark. Ungdomskriminalitet, drikfældighed og bandedannelser er kun første fase i en ond udvikling, mener Gideon Zlotnik og understreger, at danske forældre for langt hovedpartens vedkommende er gode nok. De er velmenende. De er omsorgsfulde. Men også mere og mere magtesløse, siger han og nævner mobiltelefonen som et konkret eksempel. - Nu begynder flere og flere at synes, at mobiltelefoner til børn har taget overhånd. Skoler begynder at forbyde dem, og nogle siger, at forældre også skal forbyde dem. Men det er et helvede for forældre at forbyde mobiltelefoner. Deres barn risikerer at blive marginaliseret, siger de, og hvad skal forældrene så gøre? Det er et banalt eksempel - men også et eksempel på, at man ikke løser den moderne, komplekse verdens problemer med poppede forslag om forældrekurser. Vi kommer først videre den dag, vi overordnet begynder at debattere, hvad det er vi vil med vores børn. Og vil og tør handle ud fra det, mener Gideon Zlotnik. En overordnet samfundsdiskussion om hvilket liv vi vil have - og hvilket liv vi vil give vores børn ud fra en betragtning om, at forældrekurser ikke løser problemerne, er lige præcist, hvad Unni Lind, BUPL, efterlyser. Forældre er nemlig gode nok, mener også hun. De er opsøgende - endskønt også usikre. Det sidste kan forklares med tiden. Bedsteforældre er ikke længer ved hånden, og den oplysningsmængde, der kan hentes i bøger og på nettet er efterhånden blevet så omfattende og langt fra altid enslydende, at den undertiden forvirrer mere end oplyser. Men gode nok, det er forældrene, fastslår hun. Nogen gange måske endog for gode. De har så mange tanker, så megen fokus på børnene, at de glemmer at slappe af. Normaliteten snævrer ind Hvilket måske er meget forståeligt, for hele samfundet er anderledes opmærksomt på børn og børns ve og vel, end det nogensinde tidligere har været. Så opmærksom, mener hun, at de børn og unge, der falder igennem, nemt kommer til at syne af flere, end de reelt er. Og når ambitionsniveauet samtidig stiger, og normaliteten som følge af det snævrer ind, bliver de unge, der falder igennem, om muligt endnu mere iøjnefaldende. - Før sad de børn, der havde problemer med at følge med, på bageste række i klassen. I dag, da alt kører så stærkt og alt bliver så specialiseret, ender vi med i stedet at ekskludere dem. - Vi skal ikke tro, at kurser løser dette problem, siger Unni Lind og tilføjer, at det næppe bliver anderledes, før vi begynder at se på det enkelte menneske som en ressource. At fokus på børn er helt anderledes end tidligere, medgiver Sigrid Riise. Heller ikke hun vil være med til, at verden er helt så skæv, som hun udtrykker det. Faktisk mener hun, at børn har det bedre, end de nogensinde før har haft det, og at forældre ikke er så slemme, som de ofte bliver fremstillet. - Det er ikke bare forældrene, man skal opdrage på. Institutionerne og folkeskolen, der i dag fylder meget i børns liv, har i hvert fald også et meget stort ansvar, og problemet med dem er også, at de ikke har plads til alle. - Hvad med de børn og unge, der er bedst til at bruge hænderne, spørger Sigrid Riise og tilføjer, at de er ikke dovne allesammen men i dagens samfund, hvor der ikke er brug for børnene og for eksempel børnenes fysiske kræfter i marken, kommer de nemt til at føle sig utilstrækkelige, og så ryger de nemmere ud på et skråplan. Måske på gaden, hvor de skal have afløb for deres fysiske kræfter. Det er altså ikke forældrenes skyld alene, når børn skejer uheldigt ud - men lige så meget et resultat af samfundsudviklingen, fastslår Sigrid Riise og tilføjer, at forældre i dag er meget mere sammen med deres børn, end de var tidligere, da de ikke havde udejob. Samfundet er ændret - Vi er nogle, der kan huske gamle dage og tør stå ved det, siger hun og understreger endnu en gang, at børn altså ikke er så afviklede, som vi får det til. - Jeg ved iøvrigt slet ikke, hvordan de måler det. Børn var også kriminelle i gamle dage, men det står klart for mig, at vi i dag har sværere ved at anerkende manglende selvværd hos vores børn og unge. At de nemmere falder igennem - fordi vi har ændret samfundet. Men det er ikke ensbetydende med, at der er flere, der falder af vognen, de, der gør det, er bare blevet mere iøjnefaldende. Konsulent for sundhedsplejerskerne i Aalborg, Jette Skov-Madsen ser derimod John Madsens forslag om obligatoriske forældrekurser som et udmærket forslag. Måske først og fremmest fordi hun oplever, at forældre i dag er meget usikre i forældreskabet og derfor gerne læner sig op af den professionelle ekspertise. - Forældrene vil først og fremmest deres børn det bedste men tror ikke så meget på sig selv. De er ganske vist fyldt op med informationer, mener hun, men informationerne kan de ikke altid bruge, og da de ikke længer har bedsteforældrene ved hånden er de i stedet meget opsøgende i forhold til ekspertisen. Det kan være sundhedsplejersker, som Jette Skov-Madsen er inde på, eller pædagoger som ifølge Unni Lind bliver opsøgt og brugt på en helt anden måde i dag, end man gjorde for år tilbage. Dels fordi man er usikker. Dels fordi man tager forældreskabet meget alvorligt og iøvrigt føler, man har ret til hjælp, når man betaler over 3000 kr. om måneden for en institutionsplads. Men et er, at kurser givet vil være en hjælp for mange forældre, de løser næppe alle problemer, mener Jette Skov-Madsen og efterlyser i den sammenhæng en overordnet forebyggende og sundhedsfremmende indsats, der bliver fulgt op med personlig kontakt. - Det koster mange penge, og der går mange år, før vi ser resultaterne, men vi skal i gang. Ellers ender det galt, mener hun.