Utilstedelig behandling

Først vil jeg udtrykke stor medfølelse med ægteparret Kusk i Gistrup for den utilstedelige behandling, parret har været udsat for på det offentlige Aalborg Sygehus Syd i forbindelse med fru Kusks brækkede lårben.

Men ikke mindst medfølelse med den tragiske udgang af indlæggelsen, der har bevirket, at fru Kusk nu sidder hjælpeløs tilbage i en kørestol på plejehjem. Uhyggelig læsning (31.1.). Ellers er mit ærinde at udtrykke en stor tak til Arne Kusk for i sit indlæg at tage fat på sygehuspersonales - fra læger til sygeplejere - manglende viden om og forståelse af den rette medicinering til rette tid for en patient, ramt af Parkinsons Sygdom som fru Kusk. Den beskrevne situation viser klart den ringe forståelse for, hvor livsvigtigt det er at blive medicineret korrekt, når man lider af den uheldbredelige Parkinson-sygdom. Jeg er selv Parkinson-ramt på 7. år. Og ligesom ægteparret Kusk har jeg personligt erfaret, hvor ringe viden sygehuspersonalet i almindelighed har vedr. Parkinson-sygdom, hvilket følgende vil bevise: 27. august 2011 var min mand og jeg tilskuere til en fodboldkamp på Hirtshals stadion med deltagelse af vort barnebarn. Efter kampen faldt jeg pludselig om på parkeringspladsen ved stadion. Min kustige hofte var gået af led. Noget, der er forfærdeligt smertefuldt. Heldigvis var en ambulance hurtigt til stede, og dygtige professionelle ambulancefolk tog sig af mig og bragte mig til Sygehus Vendsyssel i Hjørring. Stadig i store smerter. Og så begyndte, hvad jeg ovenfor nævner. I modtagelsen på sygehuset gjorde jeg over for læger og det øvrige personale opmærksom på, at jeg var Parkinson-patient, og hvad medicin betød for mig. Dette blev nærmest sådan slået hen, ikke mindst af den unge ansvarlige læge. Men heldigvis var min mand nu kommet til stede, Han talte med store bogstaver over for ikke mindst den unge læge, som nu blev klar over, at rette medicin til rette tid er livsnødvendigt for en Parkinson-patient. Det er for mig stadig en gåde, at uddannet sygehuspersonale på et offentligt sygehus ikke har kendskab til dette. Men heldigvis endte min situation ikke så tragisk som for ægteparret Kusk i Gistrup. Jeg håber med dette indlæg at have støttet Arne Kusk samt at rette vedkommende forstår meldingen. Tak.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden