Utrættelige Mor-Inga
Hædret for arbejde for handicappede idrætsudøvere

På mandag får Inga Nielsen fra Aalestrup årets handicappris i Vesthimmerlands Kommune. Hun har siden 1991 leveret en utrættelig indsats for udviklingshæmmede idrætsudøvere. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg
AALESTRUP:”Mor-Inga”
64-årige Inga Nielsen fra Aalestrup hedder ikke andet, når hun færdes blandt de 60 udviklingshæmmede medlemmer af handicap-idrætsforeningen HIF 91 i Aalestrup.
På mandag får Inga Nielsen overrakt Handicapprisen 2013 i Vesthimmerlands Kommune for sit utrættelige arbejde for klubben og dens idrætsudøvere i mere end 20 år.
I øjeblikket er hun kasserer, men har også siddet på formandsposten. Trods sine 64 år følger Inga Nielsen fortsat idrætsudøverne i tykt og tyndt - om det er på træningsbanen eller til stævner.
Hun får prisen overrakt ved et arrangement i Ranum Multihal af formanden for handicaprådet i Vesthimmerland, Ella Holm Hansen. Prisen består af et messingskilt samt 25.000 kr.
Inga Nielsen var selv en af initiativtagerne til handicapidrætsforeningen tilbage i 1991. Hende udviklingshæmmede søn, Dan, havde nemlig svært ved at finde idrætstilbud, da han var en ung mand. Og det irriterede Mor-Inga.
Se mere i NORDJYSKE Stiftstidende lørdag
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.