EMNER

Utroværdige

KONSERVATIVE:Tage Leegaard (K) forklarer (5.1.), hvad konservativ politik går ud på: Tag fra de fattige og giv til de rige. Det er, hvad han og partileder Espersen, har fået ud af de seneste ni års politik sammen med V og DF. Nu er der så hul i kassen, nu skal de ufinansierede skattelettelser hentes ind ved at fratage de hårdt arbejdende lønmodtagere deres efterlønsret, noget, som de selv betaler til, og hvor De Konservative selv er med i velfærdsforliget. Det er fejt og utroværdigt af en forligspartner. Men det viser blot hvilken panik, der hersker i det parti. Jeg vil tillade mig at tolke din bemærkning om forsørgersamfundet således, at du ikke vil modtage dit eftervederlag, når valget er overstået, ligesom du vil opfordre din partiformand til ikke at modtage de godt 600.000 kr. hun kan modtage hvert år fra hendes 60 års alder. Det er godt at vide, at I ikke vil ligge samfundet til last, måske de sparede midler så kunne gives de fattige, så har Robin Hood ikke levet forgæves.