EMNER

Utrygheden breder sig på Refsvej

Beboerne på Refsvej i Thisted føler sig utrygge efter endnu en kælderbrand i en boligblok.

Utrygheden breder sig, og rygterne svirrer blandt beboerne på Refsvej, hvor der i en boligblok for anden gang indenfor fire måneder har været brand i kælderen, for politiet arbejder nu udfra teorien, at begge brande er påsatte. Foto: Klaus Madsen

Utrygheden breder sig, og rygterne svirrer blandt beboerne på Refsvej, hvor der i en boligblok for anden gang indenfor fire måneder har været brand i kælderen, for politiet arbejder nu udfra teorien, at begge brande er påsatte. Foto: Klaus Madsen

Rygterne svirrer, og utrygheden breder sig blandt beboerne i fire opgange i en boligblok på Refsvej, efter de torsdag aften for anden gang indenfor fire måneder måtte evakueres fra deres lejligheder på grund af brand i kælderen. At politiet nu arbejder med teorien om, at branden torsdag aften og en tilsvarende brand i kælderen i juni, begge er påsatte, har for alvor skabt frygt blandt beboerne. Lokale teknikere fra Thisted Politi har lavet en foreløbig undersøgelse af arnestedet for branden i går, fredag, og sandsynligheden for, at branden er påsat, er meget stor, konstaterer vicepolitikommissær, Ib Grønkjær, fra Thisted Politi. - Branden torsdag er næsten med sikkerhed påsat, og vi hælder nu også til den teori, at branden i juni i samme kælder har været påsat. I første omgang mente vi dog, at branden i juni var forårsaget af gnister fra håndværkeres redskaber, men efter branden i torsdags arbejder vi nu med, at de to brande har noget med hinanden at gøre, siger han. På mandag ankommer teknikere fra Aalborg, og så skal arnestedet, et hjørne i et kælderrum, undersøges nærmere, for med sikkerhed at fastslå brandårsagen. Der kom ingen mennesker til skade ved branden i torsdags, men 49 beboere måtte evakueres fra deres lejligheder, på grund af en kraftig røgudvikling, der selv ind i opgangene. Branden opstod ved 23-tiden.