Uværdigt spild af skattekroner

Nu må regeringen bøje sig for de katastrofale forhold for de unge på erhvervsuddannelserne. Regeringens egne tal viser, at det vil være en katastrofe at fjerne over 5000 skolepraktikpladser fra 1. januar.

Vi må kræve handling nu. Undervisningsminister Ulla Tørnæs må leve op til sit ansvar. Vi skal uddanne de unge og ikke parkere dem på passiv forsørgelse. Det er uværdigt og spild af gode skattekroner. I 2003 indgik regeringen et forlig med DF og RV om "fornyelse af vekseluddannelsesprincippet og nye løsninger i stedet for skolepraktik" i erhvervsuddannelserne. En central målsætning med forliget var at skabe grundlag for, at flere elever gennemfører en erhvervsuddannelse med en uddannelsesaftale, og at færre elever henvises til at benytte sig af skolepraktik. Problemet med denne aftale er, at den ikke har løst det altoverskyggende problem med manglende praktikpladser – snarere tværtimod. De tusindvis af unge, som ved årsskiftet ikke kan få hverken en rigtig praktikplads eller en skolepraktikplads, har i bedste fald to muligheder på grund af VK-regeringens politik på området. Enten kan de hoppe fra uddannelsen og få et ufaglært arbejde eller overgå til passiv forsørgelse, eller de kan sige ja til nogle nye, meget korte/halve uddannelser, som erhvervslivet ikke efterspørger. Erhvervslivet vil have fuldt uddannede unge, der har en solid faglig uddannelse – ikke en andenrangsuddannelse, som er opfundet til lejligheden af besparelseshensyn, og som fører til, at flere tusind unge, der ellers ville få en uddannelse, i stedet overgår til passiv forsørgelse. Samfundsmæssigt er det utrolig kortsynet på denne måde at forringe uddannelsesmulighederne for en så stor gruppe af unge. Den situation, som tusindvis af unge kastes ud i ved årsskiftet, er for alvorlig til bare at blive siddet overhørig, sådan som undervisningsminister Ulla Tørnæs har gjort med en opfordring til at have "is i maven", siden det i efteråret stod klart, at de unge bevægede sig mod en uholdbar situation. Det er utilstedeligt, at undervisningsministeren forsøger at bagatellisere unges problemer væk fra den politiske dagsorden. Problemerne er reelle og kræver reelle løsninger her og nu. Derfor skal skolepraktikken genindføres i fuldt omfang, samtidig med at antallet af praktikpladser skal øges. Helt generelt burde alle virksomheder tage elever, da de alle har brug for de færdiguddannede håndværkere. Alle ved, at det især for små virksomheder koster at tage elever, og derfor mener forslagsstillerne, at der bør indføres en præmieringsordning for de virksomheder, der tager denne samfundsopgave på sig. Præmieringsordningen skal finansieres af de virksomheder, der ikke tager elever. Dette ville give virksomhederne et direkte incitament til at tage elever og dermed øge antallet af praktikpladser og elevpladser. Ifølge undervisningsministerens svar til Folketinget fremgår det, at kun 479 flere elever har fået en praktikplads i virksomhederne med ordinære uddannelsesaftaler, hvilket ligger ganske langt fra målsætningen om de 2000 ordinære uddannelsesaftaler, som undervisningsministeren hævder vil blive resultatet af forliget. Denne utilfredsstillende udvikling med mangel på praktikpladser finder Socialdemokratiet så kritisk, at en politisk løsning er påkrævet, og regeringen må forpligtes til at igangsætte en proces, der kan føre til en varig løsning. Erhvervsuddannelserne er et meget væsentligt område, for at sikre alle unge muligheder for den nødvendige udannelse med henblik på at opnå målsætningen om et velfungerende erhvervsliv med gode beskæftigelsesmuligheder. Socialdemokratiet vil sikre en "uddannelsesgaranti" til de unge, der vil tage en erhvervsuddannelse, ellers taber vi tusindvis af unge på gulvet. Dette sikres ved at genindføre skolepraktikordningen på niveauet før udmøntningen af VK-regeringens forlig, ved at sikre yderligere incitamenter for virksomhederne til at øge antallet af ordinære uddannelsesaftaler via et generelt tilskud til praktikpladser oprettet fra og med den 1. maj 2004, ved at regeringen gør erhvervsskolernes præmieringsordning ved frembringelse af uddannelsesaftaler mere hensigtsmæssig og ved at forbedre mulighederne for skolernes praktikpladsopsøgende virksomhed. Tidligere erfaringer tyder på, at generelle tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler, har stor effekt. Således var antallet af praktikpladser i årene 1993-1997 på et ganske højt niveau, men da tilskuddet blev afskaffet fra og med 1997, faldt antallet af praktikpladser fra ca. 38.000 til ca. 31.000. Siden er der indført en række andre økonomiske incitamenter, som imidlertid enten ikke synes at have haft særlig stor effekt eller har haft en direkte uheldig effekt. Skolepraktikken er en betingelse for at give tusindvis unge en uddannelsesgaranti, der holder. Men den skal fungere bedre, dels ved at ændre skolernes incitament til at skaffe praktikpladser, jf. ovenfor, dels ved at gøre skolepraktikken mere kvalificerende. Det kan ske ved at supplere med perioder med virksomhedspraktik, ved at praktikken gøres mere realistisk, og ved at skolerne får lov til at producere med salg for øje. Arbejdsmarkedets parter har et væsentligt ansvar for erhvervsuddannelserne og antallet af praktikpladser. Socialdemokratiet henstiller derfor til, at dialogen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om disse spørgsmål genoptages og intensiveres. Også den politiske proces om hele erhvervsuddannelsessystemet bør opprioriteres. Det er således bydende nødvendigt, at den periode, hvor den midlertidige tilskudsordning gælder, bruges målrettet og konstruktivt til at udvikle et nyt og mere tidssvarende system, der sikrer tilstrækkelig med virksomhedspraktik til alle unge i fremtiden. Socialdemokratiet opfordrer samtidig regeringen til at ændre præmieringsordningen, hvorefter erhvervsskolerne præmieres for antallet og varigheden af de rest- og deluddannelsesaftaler, de skaffer deres elever i skolepraktik. Det foreslås at ændre denne præmieringsordning, så det økonomiske incitament til at skaffe praktikpladser ikke først indtræder, når eleverne er startet i skolepraktik. En model kunne være, at skolerne ikke præmieres for de første 70 pct. af eleverne, som får en praktikplads, men at der herefter udløses præmiering efter en progressiv skala. En ny præmieringsordning kan finansieres ved en omlægning af den nuværende præmieringsordning. Også mere opsøgende arbejde fra skolernes side kan finansieres gennem AER. Samtidig skal skolerne have bedre muligheder for praktikpladsopsøgende virksomhed. I hver region skal der laves en målrettet indsats for at fremskaffe flere praktikpladser. Skolerne skal gives mulighed for at ansætte ekstra medarbejdere, der har som primær opgave at lave opsøgende virksomhed over for regionens virksomheder.