Turisme

Uventet belønning skal sprede glæde i den lille familie

Men først gælder det messe med nyt campingtilbud sydpå

SKEELSLUND:Merete Trojel, Gjøl, vil være glædespreder. Hun vil bruge de 75.000 uventede kr., som hun og hendes private firma, Trojel Turistmarketing på Skeelslund, blev belønnet med gennem Turismens Fællesråds Initiativpris til at glæde sin familie på fire. - Pengene skal ikke indgå i husholdning eller firma, men gå til noget, som vi kan se tilbage på med glæde. Måske en rejse til Vestindien, fortæller hun. Den 56-årige Merete Trojel blev nomineret for "sin imponerende entreprenørånd og sit tværgående turismesamarbejde med synlige resultater" og det var branchefolk, bl.a. Fårup Sommerland og Danmarks Turistråd i Holland og Tyskland, der havde peget på hende. Siden har solen smilet til hende, men selvironien er ikke blevet branket. Da hun dagen derpå var på sit kontor i Studiestræde i København, opfyldt af glæde over den prestigefyldte og medieomtalte pris, ville hun vise naboerne, hvem hende konen fra Nordjylland er. Få sekunder senere så hun sig selv i Netto på en selvhenter efter vin og øl - med fålov til at låne indkøbsvognen. Og lige nu? Da gælder det messen Ferie& Fritid i Herning og hendes nye campingprodukt i 12 sydlige lande, Sunnycamp Holidays, og CampingCards til lavpris på 667 pladser.