Uventet lav fremgang

Dansk økonomi voksende med 0,4 pct. i første kvartal

KØBENHAVN:Den danske økonomi voksede i første kvartal af 2015, da bruttonationalproduktet (BNP) i sæsonkorrigerede tal gik frem med 0,4 procent sammenlignet med fjerde kvartal sidste år.

Det oplyser Danmarks Statistik, der har præsenteret Danmarks Nationalregnskab for første kvartal.

Udviklingen var svagere end ventet af økonomerne, som havde regnet med en fremgang på 0,6 procent ifølge en rundspørge foretaget af Ritzau Finans.

- Der var fremgang i eksporten samt husholdningernes og det offentliges forbrug, mens investeringerne gik tilbage. På produktionssiden bidrog især handel og transport m.v. positivt til væksten, skriver Danmarks Statistik.

Ifølge chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit har fredagens tal været ventet med spænding, da det giver et mere fyldestgørende svar på, om opsvinget har slået rod i dansk økonomi.

- Det er der meget, der tyder på, konstaterer chefanalytikeren i en skriftlig kommentar.

Thomas Søby, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, advarer mod at glæde sig for tidligt.

- Dagens offentliggørelse er et bevis på, at økonomien ikke for alvor er på vej ind i et selvbærende opsving, og der er stadig store udfordringer for dansk økonomi. Det er derfor helt afgørende, at vi ikke lægger os i hængekøjen. Vi skal gribe mulighederne for at understøtte den positive udvikling, siger han. Ifølge ligger Thomas Søby nøglen til mere vækst i eksporten./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.