Frederikshavn

Uventet nederlag til Vrensted IF

VRENSTED:Vrensted IF's håndbolddamer i serie 1 tabte et vigtigt skridt i oprykningskampen til jyllandsserien, da holdet overraskende tabte på udebane til bundholdet Frederikshavn FI3 med 26-25. Med fire spillerunder tilbage kan holdet fortsat afgøre sin egen skæbne, men der mangler et par vanskelige opgør, påpeger holdets træner, John Helledie. Der var intet, der tydede på, at Vrensted IF's tophold ville få problemer i kampen i Frederikshavn. Holdet var spilstyrende fra kampstart og udbyggede sin føring stille og roligt. Ved pausen var føringen på 8-13, og den kunne have været meget større, hvis spillerene havde være mere koldblodige i afslutningerne på contraløb. Men Vrenstedholdet måtte til kampen stille op med influenzaramte spillere, og det skulle vise sig at blive udslagsgivende i anden halvleg. Kræfterne slap op, og på blot 10 minutter havde Frederikshavn udlignet til 16-16. Målscorere for Vrensted IF i kmapen blev: Anette Isaksen, 11, Helle Svendsen, 5, Dorthe Clausen, 3, Brita Helledie, 3, Anette Christensen, 2, og Karina Jensen, 1.